Fra: Johan Galster
Sendt: 6. september 2022 16:09
Til: Lasse Kragballe Rasmussen; Jakob Bo Nielsen
Cc: Lund Eva; Jacobsen Morten; Lars Klinge
Emne: Afgørelse: Boremudder, Fortums tanke på Prøvestenen
Til Nordic Oily Waste
cc. Fortum
Hermed fremsendes afgørelse vedr. oplag af boremudder i tankene P9 og P10, Prøvestenen.
Afgørelse
Nordic Oily Waste har forespurgt om mulighed for at opbevare boremudder i to tanke, P9 og P10, pt ejet af Fortum med henblik på behandling i Nordic Oily Waste’s anlæg.
Nordic Oily Waste og Fortum har fremsendt dokumentation for indholdet af boremudder. Efter Virksomheder og Bylivs vurdering vil boremudder som det beskrevne ikke være korrosivt for tankene under forudsætning af almindeligt vedligehold og tankinspektioner iht. EEMUA 159. Spild af boremudder vurderes ikke at udgøre en væsentlig miljørisiko, men da boremudder er et affaldsprodukt med tilsætningsstoffer, som må formodes at kunne variere, indgår det i Virksomheder og Bylivs vurdering, at tankene P9 og P10 er placeret i tankgårde med tæt bund.
Når Nordic Oily Waste overtager tankanlægget, skal Nordic Oily Waste indsende ansøgning om miljøgodkendelse for den påtænkte brug af anlægget. Indtil denne foreligger må tankanlægget ikke uden miljømyndighedens godkendelse bruges til andre produkter end boremudder i P9 og P10.
Indtil ny miljøgodkendelse for anlægget foreligger, vil Fortums miljøgodkendelse af 1. dec. 2005 være gældende for drift, oplag, vedligehold og driftsdokumentation. Undtaget herfra er at for så vidt som oplag af boremudder ikke indebærer risiko for afgivelse af VOC’er (opløsningsmiddeldampe), kan anvendelse af kulfilter undlades, vilkår 39. Som ovenfor anført skal de tanke, som er i brug til boremudder eller andre produkter, som miljømyndigheden måtte godkende, inspiceres iht. EEMUA 159.
KLAGEVEJLEDNING
Klageadgang
Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er offentliggjort på www.dma.mst.dk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 91 og 93. Klagen skal indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening inden den 4. okt. 2022.
Klage skal indgives via klageportalen www.naevneneshus.dk, hvor selve klageprocessen, betaling af gebyr m.v. også fremgår.
Hvem kan klage?
Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100, hvem der er
klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens § 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at
afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i
sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende
organisationer klageberettigede efter bestemmelsen.
Opsættende virkning
Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens § 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning.
Søgsmål
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6
måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven
§ 101, stk. 1.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Virksomheder og Byliv på e-mail virkmiljoe@tmf.kk.dk.
Med venlig hilsen
Johan Galster
Akademiingeniør
Virksomheder og Byliv
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Njalsgade 13, 1
Postboks 380
2300 København S

Fra: Lasse Kragballe Rasmussen <lr@nowaste.dk>
Sendt: 6. september 2022 15:48
Til: Johan Galster <jogals@kk.dk>; Jakob Bo Nielsen
<jn@nowaste.dk>
Cc: Lund Eva <Eva.Lund@fortum.com>; Jacobsen Morten
<Morten.Jacobsen@fortum.com>; Lars Klinge <ES2I@kk.dk>
Emne: Re: Udkast til afgørelse: Boremudder, Fortums tanke på Prøvestenen
Kære Johan
Tak for fremsendte. Vi har ikke nogen kommentarer til nedenstående.
Vi holder jer naturligvis opdateret på processen med overdragelse og ibrugtagning.
Best
Regards
Lasse Kragballe
Rasmussen
Head of Operations
Nordic Oily Waste
Mobile: +45 24
82 94 44
Direct: +45 59 57 85 68
Office: +45 59 57 85 60
Email: lr@nowaste.dk
Web: nowaste.dk
Strandlodsvej 6A, 3.
DK-2300 Kbh S