§ 11 Miljøgodkendelse af svineproduktion Øksenhøjvej 6, 8544 Mørke Februar 2018 § 11 miljøgodkendelse af svineproduktion i henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20/12/2006. Myndighed: Syddjurs Kommune Afdeling: Byggeri og Landbrug Virksomhedens ejer: Arne Mikkelsen Virksomhedens adresse: Øksenhøjvej 6, 8544 Mørke CVR nr.: 17980874 CHR nr.: 27837 Type af husdyrbrug: Svineproduktion. Denne godkendelse er meddelt efter § 11 Matrikelnr.: 12e Lime By, Lime Ansøger: Ejer Konsulent: Mette Noe Bach – Djursland Landboforening Syddjurs Kommune Natur og Miljø ................................................. .................................................. Marlene Brøgger Trine W Jensen Jordbrugsteknolog Biolog 28.02.2018 Journal nr. 17/25709 Kontaktperson Marlene Brøgger Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Telefon 87 53 50 00 landbrug@syddjurs.dk www.syddjurs.dk Klagefrist udløber den 28.03.2018 Søgsmålsfristen udløber den 28.08.2018 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING 3 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 4 OVERSIGT OVER VILKÅR 7 SYDDJURS KOMMUNES AFGØRELSE 12 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrhold og staldanlæg Drift – herunder BAT BAT-konceptet Staldindretning Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi Foder Opbevaring og behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning Energi og vandforbrug Management Kommunens samlede BAT-vurdering Gener fra anlæg Lugt Støv, støj, fluer og skadedyr Lys Transport Forurening fra anlæg Ammoniak og natur Husdyrbrugets ophør 14 14 16 17 36 44 49 SYDDJURS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING 50 OFFENTLIGGØRELSE 50 KLAGEVEJLEDNING 50 LOVGRUNDLAG 53 BILAG 54 Bilagsoversigt Bilag 1: Parter og andre høringsberettigede Bilag 2: Situationsplan over ejendommen Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder LÆSEVEJLEDNING Miljøgodkendelsen indledes med et Ikke-teknisk resumé, der er en opsummering af de væsentligste vurderinger vedrørende produktionens miljøpåvirkninger. Herefter følger en oversigt over de vilkår der er stillet til den ansøgte bedrift. Overholdelse af kommunens vilkår er en forudsætning for, at den ønskede produktion kan gennemføres i henhold miljøgodkendelsen. I afsnittet Syddjurs Kommunes afgørelse, beskrives ansøgningen om miljøgodkendelsen kort og sagsbehandlingen af denne. Herefter er der en Miljøteknisk redegørelse og vurdering, hvori miljøredegørelsen er ansøgers beskrivelse af produktion og drift, som for hvert afsnit følges af Syddjurs Kommunes vurdering heraf og af de vilkår kommunen stiller til pågældende del af bedriften. Afslutningsvis beskrives Syddjurs Kommunes samlede vurdering samt Offentliggørelse. Bagerst forefindes en Klagevejledning samt en oversigt over det Lovgrundlag der ligger til grund for afgørelsen. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Ansøgning om miljøgodkendelse Syddjurs Kommune har den 31.7.2017 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til udvidelse af svineproduktionen på ejendommen Øksenhøjvej 6, 8544 Mørke. Ansøgningen er indkommet før 31. juli 2017, og derfor meddeles godkendelsen i henhold til § 11 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20/12/2006 med senere ændringer, herefter kaldet husdyrloven). Ansøgningen falder under overgangsreglerne i § 10 stk. 9 og stk. 10 i 2017-02-28-ÆL.204 (LF 114 16-17): Stk. 9. Sager om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der ikke er færdigbehandlet i 1. instans den 1. august 2017, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 10. Stk. 10. I verserende sager … fastsætter kommunalbestyrelsen ikke vilkår, der vedrører husdyrbrugets udbringningsarealer. Tilsvarende gælder for sager i 1. instans om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som kommunalbestyrelsen modtager fra den 2. marts til den 31. juli 2017. På ejendommen er der tilladelse til følgende svineproduktion: 3699 stk. smågrise (7,2 – 32 kg) og 3699 stk. slagtesvin (32 – 113 kg) svarende til 122,48 DE efter nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse. Produktionen ønskes udvidet til 6000 smågrise (7 – 30 kg) og 6000 stk. slagtesvin (30 – 111 kg) svarende til 193,57 DE efter nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse. Ændringen er således på 71,10 DE. Der sker ikke bygningsmæssige ændringer i staldene i forbindelse med udvidelsen. Da ejendommens hidtidige produktionstilladelse er givet før husdyrlovens ikrafttrædelse i 2007 er udvidelsen på ejendommen forpligtet af reglerne om godkendelse efter § 11 i husdyrloven. Sammen med den ansøgte udvidelse af produktionen, søges der om dispensation for lugtkravet til byzonen efter 50%-reglen. Beliggenhed og planmæssige forhold Øksenhøjvej 6 er beliggende i det åbne land omkring 400 meter nordvest for Lime, som er nærmeste byzone. Ejendommen er sammenmatrikuleret med ejendommen Hovedgaden 13 og er registreret som en ejendom med landbrugspligt. Der er ingen produktion på Hovedgaden 13 og udvidelsen er kun ansøgt på Øksenhøjvej 6. Udvidelsen sker i de eksisterende staldbygninger på Øksenhøjvej 6 ved inddragelse af et tomt staldafsnit, og der sker ingen bygningsmæssige ændringer. Staldindretning og drift Stald 1, som er en slagtesvinestald, er indrettet med drænet gulv med spalter (33/67) og den anden slagtesvinestald (stald 3), er indrettet med delvis spaltegulv og fastgulv (50-75 %). Smågrisestalden (stald 2) er en toklimastald med delvis spaltegulv. Der skal anvendes fasefodring samt fytasetilsætning til foderet for at sikre en optimal foderudnyttelse og dermed en minimering af mængden af overskydende næringsstoffer. Der er fodertilpasninger i form af reduceret fosfortildeling til foderet. BAT (bedste tilgængelige teknik) Ansøgningssystemet har udarbejdet et BAT-niveau for den pågældende ansøgning, som ejendommen overholder. Der er implementeret tiltag bl.a. i form af foderoptimeringer. Endvidere har ejendommen en høj grad af management. Der er stillet vilkår til BAT-niveau og virkemidler. Gødningshåndtering Gylle fra produktionen opbevares i ejendommens to beholdere, og udbringes efter gældende regler. Opbevaringskapaciteten er 11,7 måneder. Forurening og gener fra anlæg Ammoniak Fordampningen af ammoniak fra stalde og gyllebeholdere er beregnet til årligt at være 2652,54 kg kvælstof, hvilket er 826,01 kg mere end i nudriften. Det generelle ammoniakkrav overholdes, og ammoniakemissionen ligger 68,33 kg under BAT-niveauet. Syddjurs Kommune har vurderet, at husdyrbrugets ammoniakemission ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturområder eller arter omfattet af husdyrlovens § 23 stk. 2, og at der ikke er særlige forhold, som nødvendiggør en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer, som findes for natur. Lugt De beregnede lugtgener fra det samlede anlæg ligger over de grænser, der er fastsat for lugtpåvirkning af henholdsvis byzone, samlet bebyggelse og nabobeboelse. Sammen med den ansøgte udvidelse af produktionen, søges der derfor om dispensation for lugtkravet til byzonen efter 50%-reglen. Idet det ansøgte projekt medfører færre eller uændrede lugtgener, og sker i eksisterende bygninger, godkender Syddjurs Kommune det ansøgte i hht. 50-%-reglen. Formålet med 50-%reglen er netop, at eksisterende husdyrproduktioner i områder med moderate lugtgener gives mulighed for, at foretage enkelte produktionsmæssige tilpasninger, hvis lugtgenerne ikke forøges. Omboende vil ikke opleve en forværring af lugtgener Transport Antallet af transporter stiger, primært som følge af ekstra gylleudbringning. Ejendommens udbringningsarealer ligger primært omkring ejendommen, og på baggrund af ansøgers beskrivelse af transport og de stillede vilkår, vil størstedelen af transporterne ske indenfor normal arbejdstid og dermed ikke medføre væsentlige gener. Godkendelse - samlet vurdering Syddjurs Kommune vurderer, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. OVERSIGT OVER VILKÅR Generelle vilkår: 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på virksomheden beliggende Øksenhøjvej 6, 8544 Mørke med CVR nr. 17980874. Til virksomheden er tilknyttet husdyrproduktionen med CHR nr. 27837. 2. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet skema nummer 99405 version 1 genereret den 31.7.2017, og med de vilkår der fremgår af godkendelsen. 3. Et eksemplar af denne afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. Vilkår til husdyrhold og staldanlæg: 4. Svinebruget tillades drevet med en årlig produktion på maksimalt 6.000 smågrise (7 – 30 kg) og 6.000 slagtesvin (30-111 kg) svarende til i alt 193,6 DE beregnet efter den på godkendelsestidspunktet gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. 5. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i stalde og med vægtintervaller og stipladser som angivet i tabel 1. 6. Følgende produktionsparametre skal kunne dokumenteres, f.eks. via gødningsregnskabet eller en effektivitetskontrol (e-kontrol): - Antal producerede slagtesvin - Gennemsnitlige indgangs- og afgangsvægte - Foderforbrug pr. kg. tilvækst - Gennemsnitligt indhold af fosfor pr FE i de anvendte blandinger - Gennemsnitligt indhold af råprotein pr FE i de anvendte blandinger Vilkår vedr. ammoniakemission fra anlæg: 7. Staldafsnit skal rengøres efter hvert hold, og der skal til stadighed være en god staldhygiejne. Stierne skal kontrolleres og renholdes, så det sikres, at gødning og urin hurtigt fjernes fra gulvet og ledes til gyllekanalerne. Se endvidere under fodervilkår. Vilkår til fodring: 8. Der skal fasefodres. 9. Alt foder skal tilsættes fytase (ikke nødvendig ved hjemmeblandet foder). 10. Den totale mængde P ab dyr pr. år (beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin) må være højst 3774 kg P (beregningsgrundlag i tekst). De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men samlet skal korrektionsligningen overholdes. Fosforkravet gælder for samtlige slagtesvin i det pågældende staldsystem på hele ejendommen. 11. Den totale mængde N ab dyr beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end 17.526 kg N pr. år (beregningsgrundlag i tekst). De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men samlet skal korrektionsligningen overholdes. Krav til råprotein gælder for samtlige slagtesvin i det pågældende staldsystem på hele ejendommen. 12. N og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år 1 til 15. februar år 3. Dokumentation kan f.eks. være gødningsregnskab, effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller lignende. 13. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 14. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år, og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vilkår til opbevaring og behandling af husdyrgødning: 15. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 16. Håndtering af gylle, herunder gyllepumpning, skal foregå under opsyn. 17. Gylle må først omrøres umiddelbart før udbringning og bortkørsel. Vilkår til udbringning af husdyrgødning: 18. Dokumentation i form af kvitteringer, gødningsplaner, m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 19. Gødning skal i videst muligt omfang udbringes i dagtimerne, og udbringning i weekender og på helligdage skal så vidt muligt undgås. Vilkår til energi- og vandforbrug, herunder ventilation: 20. Anlæg, der er særligt energiforbrugende, herunder korntørringsanlæg og overbrusningsanlæg, skal kontrolleres og vedligeholdes, således at de altid kører energimæssigt optimalt. Anlæggene skal efterses minimum en gang om året. Kontrol og vedligehold noteres i driftjournal. 21. Temperatur-og luftfugtighedsfølere skal, for opretholdelse af korrekt staldtemperatur og luftfugtighed, kontrolleres minimum hver anden måned eller i forbindelse med vask af stalden. Der skal føres driftsjournal for udført vedligehold, eftersyn, rengøring og kontrol af temperatur- og luftfugtighedsmålere. 22. Der skal føres halvårlig kontrol med el-forbrug. Noteres i driftjournal. 23. Der skal føres halvårlig kontrol med vandforbrug. Noteres i driftjournal. 24. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås. 25. Der skal være asfalt eller beton som underlag til ejendommens dieseltanke, som endvidere ikke må placeres i nærheden af afløb, eller med fare for udløb på bar jord, til kloak, overfladevand eller grundvand. Vilkår vedrørende management: 26. Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Der skal således altid være egnet materiale på ejendommen til opsamling af spild. 27. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og efter kommunens regulativer. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald mv. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer. 28. Tankning af diesel skal foregå under opsyn 29. Overførsel af gylle skal ske under opsyn. Vilkår vedr. driftsforstyrrelser og uheld 30. Beredskabet skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld. 31. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal foreligge, inden miljøgodkendelsen tages i brug. En kopi skal kunne fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: a. Procedurer som beskriver relevante tiltag med henblik på at ”stoppe ulykken/uheldet” og begrænse udbredelsen. b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder der skal alarmeres og hvordan. c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. d. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Herunder oplysninger om telefonnumre til kontaktpersoner. 32. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang årligt. Den skal være let tilgængelig og synlig for ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Beredskabsplanens indhold og opbevaringssted skal være kendt af virksomhedens ansatte og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. 33. Driftsforstyrrelser, som har betydning for det ydre miljø skal fremgå af driftsjournalen med tidspunkt mm for eventuelle hændelser. Vilkår vedr. staldindretning – hyppig udslusning af gylle: 34. Gyllen i gyllekanalerne i stald 1 skal udsluses mindst hver 7. dag. 35. Udslusning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage. Endvidere skal èt af de 3 nedenstående vilkår efterleves (vilkår 36 – 38). Det er valgfrit hvilket af de 3 vilkår der anvendes: 36. Pumpen for rørudslusningssystemet skal være tilsluttet en datalogger eller lignende, der dokumenterer, at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 9. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 37. Gyllekummerne skal være udstyret med fastmonterede følere, højdemålere eller lignende, der dokumenterer, at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 9. Højden af gylle i gyllekanalerne må på intet tidspunkt overskride en mængde der svarer til en uges gylleproduktion. Registreringen fra niveaufølere eller højdemålere skal enten registreres via datalogger eller ved førelse af logbog. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 38. Der skal føres logbog over at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 9. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Vilkår til minimering af gener fra anlæg: 39. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra, lys, støv, støj, transport eller lignende 40. Der skal til stadighed tilstræbes vedligeholdelse, renholdelse og ryddelighed på virksomhedens indendørs og udendørs arealer, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mm). 41. Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. Bekæmpelse skal desuden foretages på Syddjurs Kommunes forlangende. 42. Landbrugsdriften på ejendommen må ikke give anledning til lugtgener, som af Syddjurs Kommune vurderes til at være væsentlige, uden for ejendommens areal. 43. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere anlægsgener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af virksomheden. 44. Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, må i intet punkt - målt på nærmeste nabobeboelse med tilhørende arealer i tilknytning til boligen -overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i dB(A). Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation for, at grænseværdierne for støj er overholdt, dog højst 1 gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkåret herover ikke kan overholdes. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som ”Miljømåling – ekstern støj” af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. Vilkår vedr. transport: 45. Transport med husdyrgødning skal i videst muligt omfang foregå indenfor normal arbejdstid. Vilkår i forbindelse med husdyrbrugets ophør 46. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum udføres følgende: . Stalde, gyllebeholdere, fortanke, rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. . Gylletankene skal fjernes, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. SYDDJURS KOMMUNES AFGØRELSE Afgørelse På grundlag af det foreliggende materiale meddeler Syddjurs Kommune miljøgodkendelse til udvidelse af svineproduktionen beliggende Øksenhøjvej 6, 8544 Mørke. Godkendelsen meddeles i henhold til § 11 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20. 12. 2006 med senere ændringer) – herefter kaldet husdyrloven. Godkendelsen er samtidig en accept efter § 36 – om ændring og udvidelse af dyrehold og anlæg for eksisterende husdyrbrug - i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., nr. 1324 af 15. 11. 2016 - herefter kaldet husdyrgødningsbekendtgørelsen. Omfang Miljøgodkendelsen for ejendommen Øksenhøjvej 6 omfatter husdyrbrugets anlæg og dyrehold som drives under CVR-nummer: 17980874 jf. husdyrlovens § 26. Ved et ”husdyrbrug” forstås ifølge den på ansøgningstidspunktet gældende husdyrlov en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner.” Ved begrebet ”anlæg” forstås ifølge samme lov ”dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, samt husdyrbrugets gødnings-og ensilageopbevaringsanlæg.” Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyrehold, stalde, gødningsopbevaringsanlæg og lignende, før ændringen er anmeldt til og godkendt af kommunen. Den tidligere produktionstilladelse bortfalder, når denne afgørelse tages i brug. Afgørelsen meddeles under forudsætning af, at de stillede vilkår overholdes. Udnyttelsesfrist Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelsen er 6 år. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen tages i brug. En godkendelse efter § 11 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der den 1. august 2017 ikke er bortfaldet efter de hidtil gældende regler, bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år efter, at godkendelsen er meddelt. Hvis en del af godkendelsen ikke er udnyttet, bortfalder godkendelsen for denne del. Kontinuitetsbrud Hvis godkendelsen er udnyttet (inden for 6 årsfristen) og efterfølgende ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Udnyttelse anses her for at foreligge, når der har været en produktion svarende til mindst 25 pct. af det godkendte. Retsbeskyttelse Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen, det vil sige indtil den 26.02.2026. Syddjurs Kommune kan dog meddele påbud eller forbud efter husdyrlovens § 39, jf. husdyrlovens § 43a stk. 1. I henhold til denne, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om, at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger, hvis husdyrbrugets drift medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening. Tilsynsmyndigheden kan endvidere meddele påbud, hvis husdyrbruget skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Kan forureningen ikke nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden og eventuelt forlange husdyrbruget fjernet. Andre love Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte, og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love er overholdt, for eksempel byggeloven, dyreværnsloven eller landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser, også selvom disse regler eventuelt bliver skærpede i forhold til denne godkendelse. Generelle vilkår: 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på virksomheden beliggende Øksenhøjvej 6, 8544 Mørke med CVR nr. 17980874. Til virksomheden er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr. 27837. 2. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet skema nummer 99405 version 1 genereret den 31.7.2017, og med de vilkår der fremgår af godkendelsen. 3. Et eksemplar af denne afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING I denne miljøtekniske redegørelse har ansøger redegjort for, hvorledes driften på ejendommen varetages. Redegørelsen er fremsendt dels via it-ansøgningssystemet dels ved fremsendelse af supplerende oplysninger til kommunen. Redegørelserne kan eventuelt være lettere redigeret af kommunen. På baggrund af redegørelsen og eventuelle supplerende oplysninger har kommunen foretaget en vurdering af de beskrevne forhold, og stillet vilkår hertil. Vurderingen og vilkårene fremgår af de specifikke afsnit. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Beliggenhed og planmæssige forhold -ansøgers redegørelse Ansøgningen vedrører en eksisterende svinebedrift, som er beliggende vest for Lime By. Selve staldanlægget er beliggende på et fladt område, som er præget af dyrkede marker. Udvidelsen skal ske i de eksisterende bygninger, og der skal ikke bygges i forbindelse med udvidelsen. En oversigt over landbrugsbedriften fremgår af den medsendte situationsplan over ejendommen (bilag 2), der angiver placering af bygninger og anlæg mv. Staldanlægget er beliggende godt 400 meter nordvest for Lime, som er nærmeste byzone. Den nærmeste nabobeboelse (ejendom uden landbrugspligt og udenfor byzone) ligger ca. 400 meter syd for staldanlægget (Øksenhøjvej 16). Udvidelsen overholder de generelle afstandskrav, og der opføres ikke nybyggeri. Beliggenhed og planmæssige forhold -kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen skal vurdere projektet i forhold til husdyrlovens § 6 om forbudszoner for etablering, udvidelse og ændring af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 DE der medfører forøget forurening. Dette vedrører afstandskrav til byzone, sommerhusområder, områder lokalplanlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. For nybyggeri vurderes endvidere afstandskravene i husdyrlovens § 8 vedr. minimumsafstande til hhv. vandforsyning, vandløb, offentlig og privat fællesvej, beboelse og naboskel m.v., samt afstande til byzone, sommerhusområder og lokalplanlagte områder. Herudover vurderes (for nybyggeri) husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. samt husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. Der opføres ikke nybyggeri, der er underlagt afstandskravene i husdyrloven. Lokalisering og landskab Der er tale om en eksisterende slagtesvinebesætning, som er beliggende i det åbne land omkring 400 meter nordvest for Lime, som er nærmeste byzone. Der opføres ikke byggeri i forbindelse med udvidelsen. En oversigt over landbrugsbedriften fremgår af vedlagte situationsplan. Generelle afstandskrav Placering i forhold til lovpligtige afstandskrav Husdyrbruget er placeret i landzone I øvrigt skal der i henhold til lovens1 § 8 redegøres for en række afstande, som vist i tabellen nedenfor. Kommunen skal vurdere projektet i forhold til husdyrgodkendelseslovens § 6 om forbudszoner for etablering, udvidelse og ændring af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 DE der medfører forøget forurening. Dette vedrører afstandskrav til byzone, sommerhusområder, områder lokalplanlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. For nybyggeri vurderes afstandskravene i husdyrgodkendelseslovens §§ 6 og 8 vedr. minimumsafstande til hhv. vandforsyning, vandløb, offentlig og privat fællesvej, beboelse og naboskel m.v., samt afstande til byzone, sommerhusområder og lokalplanlagte områder. Herudover vurderes (for nybyggeri) husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. samt husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. Der opføres ikke nybyggeri, der er underlagt afstandskravene i husdyrgodkendelsesloven. Afstandskrav i henhold til § 6 Anlæg og dyrehold er placeret mere end 50 meter fra de områder, der er angivet i husdyrgodkendelseslovens § 6. Afstandskrav i henhold til § 8 Der bygges ikke nyt i forbindelse med ansøgningen. Der tages ikke bygninger i brug der tidligere har været anvendt til andet end stald. Alle afstandskrav i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 8 er derfor overholdt. Da der ikke opføres nybyggeri, er der ingen konflikter med husdyrlovens §§ 6 og 8. Områdeudpegninger Bedriften er beliggende i Særligt værdifuldt landbrugsområde, vedtaget i Kommuneplanen 2016. Fredninger og fortidsminder Ejendommen ligger udenfor fredede områder. Ejendommen er ligeledes ikke beliggende ved fortidsminder eller indenfor fortidsmindebeskyttelseslinier. Samlet vurdering af lokaliseringsforhold Ejendommens lokalisering er i overensstemmelse med gældende afstandskrav og vurderes, såfremt de meddelte vilkår for lugt, støv, lys og støj (se senere) overholdes, ikke at medføre uacceptable gener for omkringboende. Husdyrhold og staldanlæg Husdyrhold og staldanlæg - ansøgers redegørelse På ejendommen foreligger en tilladelse til produktion af 3699 stk. smågrise (7,2 – 32 kg) og 3699 stk. slagtesvin (32 – 113 kg) svarende til 122,5 DE efter nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse. Denne produktion udvides til 6000 stk. smågrise (7 – 30 kg) og 6000 stk. slagtesvin (30 – 111 kg) svarende til 193,6 DE. Ændringen er således på 71,1 DE. Det sker ikke bygningsmæssige ændringer i staldene i forbindelse med udvidelsen, men der inddrages et nyt staldafsnit, der for nogle år siden blev anvendt til søer (stald 3). Tabel 1 viser husdyrholdets sammensætning og fordeling i ejendommens tre stalde før og efter udvidelsen: Tabel 1. Stald Dyretype Antal dyr Antal stipladser Vægt DE 1 Slagtesvin nudrift 3699 1200 32-113 kg 104,69 Drænet gulv + spalter (33/67) ansøgt 4800 1200 30-111 kg 133,45 2 Smågrise nudrift 3699 1200 7,2-32 kg 17,78 Toklimastald, delvis spaltegulv ansøgt 6000 1200 7,0 - 30 kg 26,76 3 Slagtesvin nudrift 0 0 0 Delvis spaltegulv, ansøgt 1200 300 30 – 111 kg 33,36 50 – 75 % fastgulv Husdyrhold og staldanlæg - kommunens bemærkninger og vurdering Der ønskes produceret 2301 flere smågrise samt 2301 flere slagtesvin i de samme stalde, hvilket lader sig gøre, grundet de beskrevne pladsforhold. Staldafsnit 3 har stået tom i en periode, og er nu taget i brug igen. Det er størrelsen og sammensætningen af et husdyrhold der er afgørende for produktionens miljømæssige belastning, hvorfor der stilles vilkår om, at den angivne årsproduktion og sammensætning af dyrehold overholdes. Vilkår til husdyrhold og staldanlæg: 4. Svinebruget tillades drevet med en årlig produktion på maksimalt 6000 smågrise (7 – 30 kg) og 6000 slagtesvin (30 – 111 kg) svarende til i alt 193,6 DE beregnet efter nugældende husdyrgødningsbekendtgørelse. 5. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i stalde og med vægtintervaller og stipladser som angivet i tabel 1. 6. Følgende produktionsparametre skal kunne dokumenteres, f.eks. via gødningsregnskabet eller en effektivitetskontrol (e-kontrol): - Antal producerede slagtesvin - Gennemsnitlige indgangs- og afgangsvægte - Foderforbrug pr. kg. Tilvækst - Gennemsnitligt indhold af fosfor pr FE i de anvendte blandinger - Gennemsnitligt indhold af råprotein pr FE i de anvendte blandinger Drift– herunder BAT BAT-konceptet Ved godkendelse efter husdyrlovens § 11 skal kommunen sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening fra det ansøgte projekt ved anvendelse af BAT (Best Available Technique / Bedste tilgængelige teknik). BAT sikrer, at den samlede, miljømæssige belastning af omgivelserne minimeres, hvorfor BAT også skal anvendes i tilfælde, hvor mindre omkostningskrævende foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at opfylde det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Derfor skal der tages stilling til fravalg af BAT ud fra proportionalitetsprincippet. Definitionen af BAT indebærer, at vurderingen, af hvad der er BAT, blandt andet anskues i forhold til virksomhedens størrelse, og om der er tale om en ny eller en bestående virksomhed. Det er imidlertid ikke den enkelte landmands økonomiske forhold, der indgår i vurderingen. Ansøger er selv ansvarlig for at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende BAT. For husdyrbrug omfattet af grænserne i § 11 i husdyrloven skal redegørelsen som minimum indeholde følgende seks punkter: . Staldindretning . Foder . Opbevaring/behandling af husdyrgødning . Udbringning af husdyrgødning . Management . Energi- og vandforbrug Såfremt der i eksisterende stalde anvendes staldteknologier, der ikke kan betegnes som BAT, skal der redegøres for, hvornår disse staldafsnit renoveres, således at de lever op til BAT. Der skal endvidere redegøres for evt. fravalg af oplagte teknologier. Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af BAT på staldanlæg, har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan efterleves på hhv. nye og eksisterende anlæg under hensyntagen til, hvilket omkostningsniveau der kan betragtes som proportionelt i forhold til den opnåede miljøgevinst. Kommunen er forpligtet til at foretage en vurdering af en bedrifts staldindretning på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning. Staldindretning - ansøgers redegørelse Udvidelsen sker i eksisterende staldbygninger, der er opført på bar mark i 2004. Der er således tale om nyere stalde, der ikke skal renoveres. Den største slagtesvinestald er indrettet med drænet gulv og spalter (33/66). Den mindste af slagtesvinestaldene er indrettet med delvist spaltegulv med min. 50 % fast gulv. Smågrisestalden er indrettet med delvist spaltegulv. Staldene opfylder dermed kravet om Bedst Tilgængelige Teknik. Staldindretning - kommunens bemærkninger og vurdering Med baggrund i redegørelsen fremsendt af ansøger, finder Syddjurs Kommune det ikke proportionelt at kræve anvendelse af yderligere staldteknologi i de eksisterende anlæg. Anlæggene lever umiddelbart op til BAT. Ved enhver fremtidig ændring eller optimering af driften i staldene, skal der indtænkes miljømæssige forbedringer, så der til enhver tid leves op til BAT. Såfremt der foretages ændringer i staldtypen, skal der forinden indgives anmeldelse til kommunen. Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi - ansøgers redegørelse Den vejledende ammoniakemission ifølge Miljøstyrelsens BAT-standardvilkår er i ansøgningssystemet beregnet til 2.721 kgN/år. Den reelle ammoniakemission fra anlægget udgør 2.653 kg N/år, hvormed BAT- kravet er overholdt, idet ammoniakfordampningen holder sig under det fastlagte BAT-niveau. Det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager er ligeledes opfyldt. Der er fodertilpasning på råprotein, der medfører en reduktion i ammoniakfordampningen. Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi - kommunens vurdering Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af et opnåeligt emissionsniveau for eksisterende anlæg, har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan opnås med et omkostningsniveau, der ikke overstiger ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommunen vurderer, at denne proportionalitetsbetragtning er acceptabel og fastsætter derfor det tilladelige emissionsniveau overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning. Den faktiske ammoniakemission fra det ansøgte projekt er i IT-ansøgningssystemet beregnet til 2105 kg N/år for den nordlige stald og 548 kg N/år for de sydlige stalde, dvs. samlet 2653 kg N/år. Miljøstyrelsens vejledende emissionskrav er opfyldt, idet den ansøgte emission årligt ligger 68,33 kg N under BAT-niveauet, der er 2.721 kgN/år. På den baggrund er Syddjurs Kommunes BAT-niveau fastsat til den opnåede emission på 2653 kg N/år. Syddjurs Kommune stiller vilkår til de teknikker, der er en forudsætning for opnåelsen af emissionsniveauet. Der er lavet fodertilpasning på råprotein, som virkemiddel til begrænsning af ammoniakemission, og der stilles derfor vilkår hertil. Se mere under afsnit om foder længere nede. For at det valgte staldsystem skal kunne opretholde den beregnede ammoniakfordampning, kræves det, at gulve og stier renholdes løbende, hvorfor der ligeledes er stillet vilkår hertil. Syddjurs Kommune vurderer, at anlægget som beskrevet og med de stillede vilkår forebygger og begrænser forureningen mest muligt, under betragtning af proportionalitetsprincippet. Vilkår vedr. ammoniakemission fra anlæg: 7. Staldafsnit skal rengøres efter hvert hold, og der skal til stadighed være en god staldhygiejne. Stierne skal kontrolleres og renholdes, så det sikres, at gødning og urin hurtigt fjernes fra gulvet og ledes til gyllekanalerne. Se endvidere under fodervilkår. Foder - ansøgers redegørelse I forbindelse med fodring, anvendes der følgende teknologier for at sikre en optimal udnyttelse af foderet og dermed minimere mængden overskydende næringsstoffer fra produktion: . Fodringen optimeres løbende ved inddragelse af nyeste viden. . Det gennemsnitlige indhold af råprotein i slagtesvinenes foder er reduceret til 144,5 g råprotein pr. FE (norm er 145,8 g/FE) og indholdet af fosfor er reduceret til 4,67 g P/FE (norm er 4,8 g P /FE). Foderforbruget pr. slagtesvin er 2,84 FE/kg tilvækst (svarende til norm). Foder - kommunens bemærkninger og vurdering BAT for foderteknologi Syddjurs Kommune har i vurderingen af BAT taget udgangspunkt i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensivt svine og fjerkræhold fra 20031 (benævnt ”BREF-dokumentet”). Når det gælder foderteknologier til svinebrug, angiver BREF-dokumentet, at fasefodring, fytasetilsætning, samt anvendelse af de retningsgivende niveauer af fosfor- og råproteinindhold i foderet er at betegne som bedste tilgængelige teknik. Miljøstyrelsen har endvidere fastsat vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for fosfor for husdyrbrug med produktion i gyllebaserede staldsystemer omfattet af husdyrlovens § 11 og § 12. Kommunen er forpligtet til at undersøge, om fosforudledningen fra store husdyrbrug overholder det vejledende BAT-niveau, som kan opnås på alle husdyrbrug med produktion af svin uden væsentlige meromkostninger. Fasefodring Fasefodring sikrer, at grisene tildeles foder, hvor næringsstofferne er tilpasset netop deres størrelse og behov. Herved er der mulighed for en optimal udnyttelse af foderets næringsstoffer, hvorved mængden af uudnyttede næringsstoffer mindskes. På baggrund af dette sikres det, at mængden af ammoniak og udskilt kvælstof og fosfor i gødning og urin holdes på så lavt niveau som muligt. Syddjurs Kommune har derfor stillet vilkår om fasefodring. Fytasetilsætning Fytasetilsætning til foderet øger fordøjeligheden heraf. Dermed øges optaget af fosfor fra foderet, hvorved udskillelsen af fosfor reduceres. Anvendelse af fytase er dermed et vigtigt hjælpemiddel til at reducere fosforindhold i foder og gødning. Syddjurs Kommune stiller vilkår om fytasetilsætning til foderet. Fosfor- og råproteinindhold i slagtesvinefoder For at leve op til BAT-kravet for hhv fosfor og ammonaikemission, har ansøger i ansøgningssystemet angivet, at slagtesvin har en reduceret fosfor- og råproteinttildeling i foderet: Der benyttes norm på 2,84 FE/kg tilvækst, men 144,5 g råprotein (mod norm 145,8) og 4,67 g P pr. FE (mod normen på 4,80). Syddjurs Kommune stiller derfor vilkår til fodring vedr. den opnåede mængde N og P ab dyr. Råprotein: Den totale mængde N ab dyr beregnes ud fra følgende ligning: (((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råproteinpr. FEsv/6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) (Formel fra BAT standardvilkår vedr N hhv P i slagtesvinefoder) Kg N ab dyr pr. slagtesvin 2,92 1 Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of Poultry and Pigs, European Commission, July 2003 For 6000 slagtesvin giver det en årlig mængde N på: 17525,55 17525,55 Forudsætningerne for beregningen fremgår af nedenstående tabel: Antal slagtesvin 6000 Indgangsvægt 30,0 Afgangsvægt 111,0 FEsv pr. kg. Tilvækst 2,84 Gram råprotein pr. Fesv, g 144,5 Det står ansøger frit for at justere i antal FE eller g råprotein/FE når blot grænsen holdes under 17525,55. Fosfor: Den totale mængde P ab dyr beregnes ud fra følgende ligning: ((afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst) Forudsætningerne for beregningen fremgår af nedenstående tabel: Antal slagtesvin 6000 Indgangsvægt 30,0 Afgangsvægt 111,0 FEsv pr. kg. Tilvækst 2,84 Gram P pr. FEsv, 4,67 Dette giver 0,629 kg P ab/slagtesvin hvilket for 6000 slagtesvin giver en årlig mængde på 3774 kg P. BAT-niveau for fosfor Kommunen har med udgangspunkt i Miljøstyrelsens BAT-emissionsværdier for slagtesvinene og smågrisene beregnet et BAT-niveau for fosfor. For slagtesvinene fremgår det af disse, at husdyrgødning fra slagtesvin maksimalt må være 22,3 kg P/DE ab lager og for smågrise maksimalt må være 29,2 kg P/DE ab lager. BAT- niveauet for fosfor er for produktionen på Øksenhøjvej 6 dermed beregnet til 4501 kg P ab lager (tabel 2). Tabel 2. I hht. ansøgningsskemaet produceres der 4482 kg P i gylle. Dermed lever produktionen op til BAT for fosfor, for en produktion med den givne sammensætning. BAT-niveauet opretholdes via de tidligere nævnte vilkår vedr. P-indholdet i foderet og der stilles vilkår til P ab lager. Det står ansøger frit for at justere i antal FE eller g P/FE når blot grænsen for P ab lager holdes under BAT-niveauet. Samlet vurdering af foder Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion lever op til krav om BAT med hensyn til foder, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: Der anvendes fytase og fasefodring, og der anvendes under de retningsgivende niveauer af råprotein- og foderenheder. Der er reduceret mængde P og råprotein i foderet i forhold til norm. Syddjurs Kommune vurderer endvidere, at der ikke er grundlag for at kræve yderligere foderoptimering for at leve op til lovens krav til miljøpåvirkning. Vilkår til fodring: 8. Der skal fasefodres. 9. Alt foder skal tilsættes fytase (ikke nødvendig ved hjemmeblandet foder). 10. Den totale mængde P ab dyr pr. år (beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin) må være højst 3774 kg P (beregningsgrundlag i tekst). De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men samlet skal korrektionsligningen overholdes. Fosforkravet gælder for samtlige slagtesvin i det pågældende staldsystem på hele ejendommen. 11. Den totale mængde N ab dyr beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end 17.526 kg N pr. år (beregningsgrundlag i tekst). De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men samlet skal korrektionsligningen overholdes. Krav til råprotein gælder for samtlige slagtesvin i det pågældende staldsystem på hele ejendommen. 12. N og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år 1 til 15. februar år 3. Dokumentation kan f.eks. være gødningsregnskab, effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller lignende. 13. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 14. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år, og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vilkår til fodring: 8. Der skal fasefodres. 9. Alt foder skal tilsættes fytase (ikke nødvendig ved hjemmeblandet foder). 10. Den totale mængde P ab dyr pr. år (beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin) må være højst 3774 kg P (beregningsgrundlag i tekst). De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men samlet skal korrektionsligningen overholdes. Fosforkravet gælder for samtlige slagtesvin i det pågældende staldsystem på hele ejendommen. 11. Den totale mængde N ab dyr beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end 17.526 kg N pr. år (beregningsgrundlag i tekst). De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men samlet skal korrektionsligningen overholdes. Krav til råprotein gælder for samtlige slagtesvin i det pågældende staldsystem på hele ejendommen. 12. N og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år 1 til 15. februar år 3. Dokumentation kan f.eks. være gødningsregnskab, effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller lignende. 13. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 14. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år, og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Opbevaring og behandling af husdyrgødning - ansøgers redegørelse Opbevaring af gødning Den årlige husdyrgødningsproduktion fra det ansøgte dyrehold på ejendommen er beregnet til 4100 tons gylle inkl. vandspild. Gyllen opbevares i to eksisterende gyllebeholdere på henholdsvis 2485 m3 og 1508 m3. Begge beholdere er placeret på Øksenhøjvej 6. Den samlede kapacitet for de 2 gyllebeholder er på 3993 m3. Derudover er der gyllekanaler i staldanlæggene. Opbevaring af husdyrgødning Ved opbevaring af husdyrgødning, anvendes der følgende teknologier på ejendommen: . Der er tilstrækkelig lagringskapacitet på ejendommen til at gylle fra produktionen kan udbringes i perioder, hvor der er optimale vækstbetingelser for den voksende afgrøde. . Gyllen opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger. . Beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring . Beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år . Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. . At beholderen dækkes ved at bruge et flydelag, såsom snittet halm, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler (LECA), ekspanderet polystyren (EPS) eller naturlig udtørringsskorpe. . Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. . Tanken er tilmeld de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Fravalg af overdækning på gyllebeholdere: Der er fravalgt overdækning på nye og eksisterende gyllebeholdere, idet det aldrig har været et problem at etablere et godt og tæt naturligt flydelag. Ved overdækning vurderes ammoniakfordampningen at kunne reduceres med ca. 1 % i forhold til et naturligt flydelag. Der opbevares kun husdyrgødning fra egen ejendom og der anvendes ikke gylle fra andre ejendommen. Opbevaring og behandling af husdyrgødning - kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaring af gødning I overensstemmelse med BREF-dokumentet, stilles der vilkår om, at tankene skal tømmes og efterses en gang årligt indvendigt. Ved indvendig og udvendig inspektion af gyllebeholder er det ikke intentionen, at beholderne skal fritlægges helt for inspektion men blot, at de årligt efterses for revner mm. Der stilles endvidere vilkår om, at der først må ske omrøring af gyllebeholdere, kort tid før beholderen skal tømmes ved f.eks. udspredning. Ammoniaktabet fra lagre af flydende gødning er i IT-systemet beregnet til 267,78 kgN/år. Ved overdækning kan dette reduceres til det halve jf. Teknologiblad for fast overdækning. Idet de eksisterende anlæg overholder Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi, er der ikke proportionalitet mellem miljøeffekt og omkostninger i at overdække én eller begge beholderne. Der gøres opmærksom på, at det er lovpligtigt at føre logbog over flydelaget i beholdere som ikke har fast overdækning. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug kunne dokumentere, at der er adgang til en opbevaringskapacitet svarende til mindst 9 måneders gødningsproduktion. Der er i forbindelse med ansøgningen indsendt en beregning der viser, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet, idet det er muligt at opbevare en produktion af gylle samt opsamlet vand fra 11,7 måneder. Der opbevares og anvendes ikke husdyrgødning fra andre ejendomme. Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion lever op til krav om BAT med hensyn til opbevaring af husdyrgødning, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: Gyllebeholderne er opført, så de kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge vil være tætte og beskyttet mod tæring. Gyllebeholderne er underlagt generelle lovkrav med hensyn til 10 års beholderkontrol, opbevaringskapacitet og overdækning (flydelag og tilhørende føring af logbog). Syddjurs Kommune mener ikke der er belæg for at stille skærpede krav til opbevaringsmåden og opbevaringskapaciteten af husdyrgødningen. Behandling af husdyrgødning For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering foregår under opsyn samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener for omgivelserne begrænses. F.eks. må gylle (i overensstemmelse med BREF-dokumentet) først omrøres umiddelbart før udbringning, hvormed eventuelle lugtgener reduceres. Syddjurs Kommune vurderer, at behandling af gylle med den beskrevne drift og de stillede vilkår ikke vil give anledning til væsentlig gener for omkringboende, og at bedriften lever op til krav om BAT. Vilkår til opbevaring og behandling af husdyrgødning: 15. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 16. Håndtering af gylle, herunder gyllepumpning, skal foregå under opsyn. 17. Gylle må først omrøres umiddelbart før udbringning og bortkørsel. Udbringning af husdyrgødning -ansøgers redegørelse Praksis vedrørende udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på nedenstående punkter: . Den producerede husdyrgødning afstemmes med udspredningsarealet og afgrødernes gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. . Der tilføres ikke gødning til stejlt hældende marker ved vandløbsbrinker . Gødskning sker så tæt som muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted . Der tilføres ikke gødning til jorden, når marken er vandmættet, frossen eller snedækket . For afgrøder under 10 cm tilstræbes det at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. . På sort jord udbringes gyllen med slæbeslanger og nedharves indenfor 2 timer eller ved nedfældning. På jord med afgrøder udbringes med slæbeslanger. . Udbringning af husdyrgødning sker i løbet af dagen. Ligeledes bringes der normalt ikke ud weekender og helligdage Udbringning af husdyrgødning - kommunens bemærkninger og vurdering Der skal udarbejdes en årlig gødningsplan, hvilket er med til at sikre afbalanceret gødskning og maksimal optagelse af næringsstofferne i gyllen. Hermed tages der eksempelvis hensyn til markernes jordbundsforhold, sædskifte, vanding og afbalancering af afgrødens forventede krav til næringsstoffer. Samtidig afpasses dette i forhold til tilførsel af andre gødningstyper. Der tildeles således kun gødning til afgrøder, som har en kvælstofnorm eller retningsgivende norm for fosfor og kalium. Gødningsregnskab benyttes som journal for udbringning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Ved udbringning af husdyrgødning er det i hht. BREF-dokumentet BAT, at afstemme den producerede husdyrgødning med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov, at udbringning af gødning mm. foretages så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsoptag og størst vækst, at man anvender BAT med hensyn til de maskiner man anvender til udbringning og om nødvendigt nedpløjer husdyrgødning, at man ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræber at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold, dvs. køligt, fugtigt og vindstille vejr eller ved direkte nedfældning, samt at tage højde for udbringningsarealets karakteristika, f.eks. jordens struktur og type, og eventuelle skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding, anvendelse og landbrugsmæssig praksis, inklusive eventuelle sædskifter. Der stilles derfor vilkår om udarbejdelse af en årlig gødningsplan. Der stilles ligeledes vilkår om, at gødning så vidt det er muligt skal udbringes i dagtimerne, hvor der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme, samt at undgå udbringning i weekender og helligdage. Kommunen er opmærksom på, at gødning ofte udbringes i en relativ kort og koncentreret periode, og at der i spidsperioder kan forekomme kørsel tidlig morgen og sen aften. Det er endvidere godt landmandskab at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Ejendommen er underlagt de generelle lovkrav med hensyn til udbringning af gylle. I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen og i overensstemmelse med BREF-dokumentet, må der ikke f.eks. ikke køres gylle på stærkt skrånende arealer, og der må ikke køres gylle ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Syddjurs finder ansøgers beskrivelse af udbringning af husdyrgødning som værende tilfredsstillende og i overensstemmelse med BAT. Vilkår til udbringning af husdyrgødning: 18. Dokumentation i form af kvitteringer, gødningsplaner, m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 19. Gødning skal i videst muligt omfang udbringes i dagtimerne, og udbringning i weekender og på helligdage skal så vidt muligt undgås. Energi og vandforbrug - ansøgers redegørelse El Energiforbrug på anlæg Energiforbruget afhænger af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom, herunder hvilke teknologiske løsninger, der anvendes til begrænsning af forurening. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. energiforbrug. Elforbruget er før udvidelsen på omkring 81.400 kWh og på ca. 132.000 kWh (normtal) i ansøgt drift. På ejendommen minimeres elforbruget ved: . Ventilation vedligeholdes og renholdes således, at det altid fungerer optimalt, og der ikke bruges energi på unødigt ventilation. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. . Der er overbrusning i hele staldanlægget. Herved sænkes temperaturen og ventilationsbehovet reduceres. Lys: . I staldene er lyset tændt i arbejdstiden efter behov. . Der er ingen udendørs lys som kan virke generende for naboer. . Udendørs belysning er primært med bevægelsessensorer. Olie: Både før og efter udvidelsen vil der blive anvendt omkring 7.000 liter dieselolie til traktorer m.v. Vand Der anvendes vand fra fælles vandværk. Vandforbrug m3 Nudrift Ansøgt Drikkevand samt vask af stalde 2600 4300 Vaskevand til maskiner og markredskaber 200 200 Total 2800 4500 Stalde rengøres efter hvert hold. Vandforbruget afhænger af de driftmæssige forhold på den enkelte ejendom. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT-standardkrav vedr. vandforbrug. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre følgende: . rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hver batch. Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. I fjerkræstalde er det også vigtigt at finde balancen mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. . udførelse af regelmæssig tjek af drikkevandsanlægget for at undgå spild. . registrering af vandforbrug gennem vandmåler i stalden, og . detektering og reparation af lækager. På ejendommen minimeres vandforbruget ved: - Dagligt eftersyn af vandkopper/ventiler - Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. - Vandforbruget registreres eller tjekkes løbende. I nudrift anvendes der årligt omkring 2.600 m3 vand til drikkevand og vand til vask af stalde. Der anvendes omkring 200 m3 til vask af maskiner og markredskaber. Husdyrbrugets samlede vandforbrug er dermed omkring 2.800 m3 vand. I ansøgt drift: Efter udvidelsen vil der årligt blive anvendt omkring 4.300 m3 vand til drikkevand og vand til m3 vask af stalde. Der anvendes omkring 200 til vask af maskiner og markredskaber. Husdyrbrugets samlede vandforbrug bliver dermed omkring 4.500 m3 vand. Der findes ingen markvandingsanlæg. Energi og vandforbrug - kommunens bemærkninger og vurdering IPPC- og IE-direktiverne kræver, at energieffektivitet indgår i godkendelsesarbejdet på tilsvarende vis som andre miljøparametre. Renere teknologi er derfor et bærende element i husdyrloven. Renere teknologi sigter blandt andet på at minimere forbrug af energi, vand og andre råvarer per produceret enhed. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af el-forbrugende systemer (f.eks. ventilatorer) samt temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. I overensstemmelse med ovenstående, og for at forbedre den generelle miljømæssige drift i forhold til ressourcer, stiller Syddjurs Kommune derfor vilkår til, at der til stadighed sker renhold og vedligehold af anlæg og maskiner således, at de altid fungerer optimalt, og at der føres kontrol med forbrug af vand, energi og foder. Generelt anbefaler Syddjurs Kommune, at der tages kontakt til en energikonsulent med henblik på at undersøge muligheden for besparelser på el-forbrug og andre energikilder. El Ved jævnlig aflæsning af energimålere kan man hurtigt danne sig et overblik over forbruget og samtidig sikre sig mod uforudsete udgifter. Der stilles vilkår til halvårlig kontrol med el-forbrug. Aflæsning af el kan eventuelt ske ved at få tilsendt tal fra elselskab. Registreringerne noteres i kontrolrapport, som gemmes i fem år, og som fremlægges tilsynsmyndigheden. Det er Syddjurs Kommunes vurdering at bedriften, jf. oplysningerne fra ansøger, lever op til BAT. Vand På bagrund BREF-dokumentet der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er det kommunens vurdering jf. redegørelsen fra ansøger, at bedriften overholder BAT, idet BAT bl.a. er -Rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hvert hold. -Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. -Registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og -Detektering og reparation af lækager. Der anvendes vand fra fællesvandværk. Vandforbruget er beregnet ud fra normværdierne. I nudrift anvendes der årligt omkring 2600 m3 vand til drikkevand og vand til vask af stalde. Efter udvidelsen vil der årligt blive anvendt omkring 4300 m3 vand til drikkevand og vand til vask af stalde. Samlet vil vandforbruget være omkring 0,716 m3 - samlet for både smågrisene og slagtesvinene. Der anvendes omkring 200 m3 til vask af maskiner og markredskaber. Det samlede vandforbrug vil dermed blive omkring 4500 m3. Vandforbruget vurderes til at være rimeligt for en bedrift af den ansøgte størrelse. Til sammenligning, angives normforbruget for vand til produktion af slagtesvin til 0,559 m3/slagtesvin (for slagtesvin 30-100 kg) og til 0,152 m3/smågris (7-30 kg). (kilde: www.svineproduktioner.dk). Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Der er stillet vilkår om, at vandmåleren aflæses halvårligt. Registreringerne noteres i kontrolrapport, som gemmes i fem år, og fremlægges for tilsynsmyndigheden. Fejl i overbrusningsanlægget kan give risiko for svineri i stierne, idet grisene ikke kan køle sig på anden måde. Dette giver øget ammoniak fordampning og forøget lugt fra stalden. Overbrusningsanlægget skal derfor tilses årligt, således at det benyttes i den grad der er behov for, og ikke bruser unødigt i perioder, hvor der ikke er et øget behov. Olie Forbruget af diesel vil være uændret. Niveauet vurderes rimeligt. Syddjurs Kommune anser asfalt eller beton som værende BAT for underlag til diesel- og fyringsolietanke. Olietanke skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til påfyldning og tankning, således at der ikke er risiko for påkørsel eller lignende, og der skal være mulighed for opsamling af spild og ingen risiko for forurening af jord, overfladevand og grundvand. Er der således kort afstand til bar jord fra placeringen, skal der være en hældning eller kant, der sikrer mod afløb til den bare jord. Der stilles vilkår til underlag under ejendommens olietanke. Det er kommunens samlede vurdering, at landmanden gennem den beskrevne drift og med de stillede vilkår, overholder kravet om BAT indenfor forbrug af vand og energi. Vilkår til energi- og vandforbrug, herunder ventilation: 20. Anlæg, der er særligt energiforbrugende, herunder ventilationsanlæg og overbrusningsanlæg, skal kontrolleres og vedligeholdes, således at de altid kører energimæssigt optimalt. Anlæggene skal efterses minimum en gang om året. Kontrol og vedligehold noteres i driftjournal. 21. Temperatur-og luftfugtighedsfølere skal, for opretholdelse af korrekt staldtemperatur og luftfugtighed, kontrolleres minimum hver anden måned eller i forbindelse med vask af stalden. Der skal føres driftsjournal for udført vedligehold, eftersyn, rengøring og kontrol af temperatur- og luftfugtighedsmålere. 22. Der skal føres halvårlig kontrol med el-forbrug. Noteres i driftjournal. 23. Der skal føres halvårlig kontrol med vandforbrug. Noteres i driftjournal. 24. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås. 25. Der skal være asfalt eller beton som underlag til ejendommens dieseltanke, som endvidere ikke må placeres i nærheden af afløb, eller med fare for udløb på bar jord, til kloak, overfladevand eller grundvand. Management - ansøgers redegørelse Affaldshåndtering . Døde dyr placeres på betonspalter og overdækket ved gylletank nr. 2. Placering er angivet på kortbilag. . Husholdningsaffald med dagrenovation. Øvrige affald som brændbart affald, jern, glas, elektronisk udstyr mm. sorteres i fraktioner og afleveres på kommunal genbrugsplads. Der er ikke de store mængder affald ved den daglige drift i stalden. Det daglige affald fra stalden består primært af papir, pap, plast og sække. Lægemiddelsrester opbevares aflåst i original emballage. Brugte kanyler og knivblade opbevares i kanyleboks. Affaldet afleveres til kommunalt affaldsdepot. Årlig affaldsmængde er ubetydelig. . Plastikemballage afleveres på genbrugsstation. . Sprøjtemiddelsrester opbevares i aflåst rum. Egentlige rester af sprøjtemidler bruges året efter. I de tilfælde hvor produktet i mellemtiden er blevet forbudt afleveres på det kommunale affaldsdepot. Den årlige affaldsmængde af emballage vil afhænge af sprøjtemidlernes form og varierer derfor fra år til år. Emballagen skylles tre gange og smides væk i dagsrenovation. . Diesel – og fyringsolie opbevares i godkendte tanke. Tankene efterses periodevis. . Spildolie opbevares i tønder i værksted og afleveres til kommunalt affaldsdepot/olieforhandler. Driftsforstyrrelser eller uheld og minimering af risiko På landbrugsejendomme kan der være risici inden for primært følgende områder: . Brand . Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem . Uheld ved gylleudbringning . Strømsvigt . Oliespild . Kemikaliespild For at sikre, at der er procedurer for, hvad der skal foretages i tilfælde af uheld, vil der blive udarbejdet en beredskabsplan, og for at minimere omfanget af eventuelle uheld, er der ophængt vejledning til hvem der skal underrettes og disses telefonnumre. Beskrivelse af risikominimering . Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at der sikres korrekt brug og effekt. . For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver der kan give anledning hertil under opsyn. . Alle ansatte introduceres grundigt til deres arbejde. Brand . Der forefindes brandslukkere i de enkelte bygninger. Af bilag til beredskabsplanen fremgår, hvor brandslukkerne er placeret. . Alle el-installationer efterses hvert 5. år. Produktions- og ventilations anlæg rengøres jævnligt. Akut håndtering ved uheld: . Ved brand kontaktes brandmyndighederne. . Der forefindes brandslukningsudstyr på ejendommen. . Ved uheld med kemikalier, da forefindes øjenskyllevæske på ejendommen. Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem . Gyllebeholder er stabil og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. . Beholderens bund og vægge er tætte. . Gyllebeholderne er underlagt 10 års beholderkontrol, hvilket vil minimere risikoen for sprængning af beholderne. . Ved kontrol af flydelaget kontrolleres det at kapaciteten forsat er tilstrækkelig. . Påfyldning af gylle til gyllevogn foregår under opsyn. . Gylle overførsel sker med sugekran samt med pumperør, som er afspærret når det ikke benyttes. Overførsel sker altid ved manuelt overvågning. . Gylleudslip på jorden inddæmmes ved udlægning af halmballer. Gyllen fjernes og udbringes på voksende afgrøde. Akut håndtering ved uheld: . Falck og evt. slamsuger tilkaldes. . Syddjurs Kommune kontaktes. Spildevand, herunder regnvand Spildevand fra rengøringsvand og drikkevandspild ledes til gyllebeholder i overensstemmelse med gældende lovgivning. Mængden af tilført vand indgår i beregning af opbevaringskapacitet. Tagvand nedsives i faskiner. Management - kommunens bemærkninger og vurdering Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. Det drejer sig om at minimere anvendelsen af energi, næringsstoffer, vand, pesticider osv., således at tabene til omgivelserne bliver så små som muligt under hensyntagen til produktionens lønsomhed. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brug af energi og vand, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftledelse vil bidrage til en forbedret miljøpræstation. Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at udføre alle følgende punkter: -Føre journal over vand- og energiforbrug, sammensætning og forbrug af husdyrfoder, og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne -Have en beredskabsplan til at håndtere ikke planlægte emissioner og hændelser -Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene. Rengøringen skal være medvirkende til, at der i staldene kan opretholdes et højt sundhedsniveau, og risikoen for smitte mellem de forskellige hold minimeres. -Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt at -Planlægge gødning af markerne korrekt. Landmanden pålægges dokumentation for overholdelse af bestemte konkrete vilkår for husdyrbrugets indretning og drift, og derfor er der stillet vilkår om egenkontrol. De tiltag til egenkontrol og dokumentation af miljøforholdene, som er foreslået i forbindelse med ansøgningen fremgår under de respektive afsnit i miljøredegørelsen. Syddjurs Kommune har i nogle af afsnittene i miljøredegørelsen vurderet, at der er behov for egenkontrol og dokumentation, som ikke fremgår af ansøgning. På baggrund af de stillede vilkår for kontrol og egenkontrol, herunder udarbejdelse af en beredskabsplan, vurderes det, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger og dokumentation til at godkendelsesmyndigheden ud fra resultatet af egenkontrollen kan vurdere, om de konkrete vilkår egenkontrollen er knyttet til, er overholdt. Syddjurs Kommune vurderer, at det ansøgte projekt lever op til BAT med hensyn til management, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: El- og vandforbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning skal registreres. Hvis der er ansatte på ejendommen, skal de ansatte indføres i deres arbejde og evt. løbende uddannelse. Der skal ske jævnlig ren- og vedligeholdelse. Der er desuden installeret overbrusningsanlæg i slagtesvinestaldene, der forbedrer gødeadfærden hos grisene, således at overfladen med potentiel ammoniakfordampning bliver mindre. Gødningsplanlægning sker efter gældende regler. Udarbejdelse af beredskabsplan opfattes af kommunen som værende BAT, idet udarbejdelsen af planen gør, at man får vurderet og gennemtænkt forskellige former for procedurer ved diverse uheld, således at eventuelle skader ved uheld kan minimeres. Der er derfor stillet vilkår om, at der skal foreligge en beredskabsplan. Affaldshåndtering Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Derfor skal man på ejendommen registrere affaldsproduktionen. Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, og affaldsproduktionen skal registreres efter de gældende regler. Affald skal håndteres og bortskaffes efter det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsregulativ for kommunen, hvilket blandt andet betyder, af oplag af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak, eller medføre uhygiejniske forhold. På ejendommen findes der diverse typer af affald som afleveres til Reno Djurs. Der gøres opmærksom på, at der skal foreligge kvitteringer på aflevering af de forskellige typer af affald. Kommunen anbefaler, at ansøger henvender sig til affaldskonsulent ved Reno Djurs I/S med henblik på at få gratis råd om affaldshåndtering. Kommunen vurderer at bedriftens affald kan håndteres og bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ samt, at såfremt døde dyr opbevares og afhentes i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning, vil opbevaring af døde dyr ikke give anledning til uhygiejniske forhold. Syddjurs Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at risikoen for forurening fra oplag og håndtering af affald er reduceret til et acceptabelt niveau. Der stilles derfor ikke vilkår om en øget registrering af affaldsproduktionen. Driftsforstyrrelser eller uheld og minimering af risiko En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overførslen af gylle. Det skal derfor sikres, at der ikke pumpes gylle udenfor tanken, ligesom overførslen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af diesel. Der er ingen åbne vandløb i en radius af 1500 m fra anlægget (nærmeste vandløb er Alling Å og Skørring Å). Der ligger ingen søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 nær ejendommen gyllebeholdere. Det vurderes, at vandløb og søer er sikret tilstrækkeligt mod eventuelle ulykker med gylleudslip. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fastlægger håndteringen af situationer med potentiel forureningsrisiko. Udover at være BAT, så er det Syddjurs Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store hændelser som f.eks. brand, hærværk o.l. Af beredskabsplanen skal fremgå, at akut forurening som følge af driftsuheld eller andet straks skal anmeldes til Alarmcentralen, og efterfølgende skal tilsynsmyndigheden (Syddjurs Kommune) kontaktes. Planen skal ikke kun omfatte de uheld, der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af gylle mellem ejendom og marker. Planen skal ajourføres og gennemgås med ansatte mindst 1 gang årligt, og planen skal gennemgås med nyansatte, når de tiltræder. Efter hver ajourføring skal beredskabsplanen indsendes til tilsynsmyndigheden og Syddjurs Kommune samt Beredskabet skal underrettes, når der sker væsentlige revideringer af planen. Endvidere er planen kun anvendelig, hvis man har adgang til den. Der stilles derfor krav om, at den skal være let tilgængelig og synlig. Syddjurs Kommune vurderer, at risikoen for driftsforstyrrelser og uheld, som vil forårsage væsentlig forurening af miljøet, kan begrænses ved at foretage egenkontrol på ejendommen og ved vedligeholdelse af staldanlæg og landbrugsmaskiner. Spildevand, herunder regnvand Idet spildevand fra rengøring af stalde og lignende ledes til gyllebeholder, vurderer Syddjurs Kommune, at spildevand fra stald bortledes miljømæssigt forsvarligt. Der stilles ikke yderligere vilkår om nedsivning af tagvand fra driftsbygninger, da der er tale om eksisterende byggeri. Vilkår vedrørende management: 26. Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Der skal således altid være egnet materiale på ejendommen til opsamling af spild. 27. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og efter kommunens regulativer. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald mv. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer. 28. Tankning af diesel skal foregå under opsyn. 29. Overførsel af gylle skal ske under opsyn. Vilkår vedr. driftsforstyrrelser og uheld 30. Beredskabet skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld. 31. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal foreligge, inden miljøgodkendelsen tages i brug. En kopi indsendes til Syddjurs Kommune. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: a. Procedurer som beskriver relevante tiltag med henblik på at ”stoppe ulykken/uheldet” og begrænse udbredelsen. b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder der skal alarmeres og hvordan. c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs-og drænsystemer og Kommunens samlede BAT-vurdering I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning, er der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger på udvidelsen af dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale beror på projekttilpasninger, der for nogles vedkommende er at betegne som BAT. Det er vurderet, at det ikke er økonomisk proportionalt at kræve eksisterende stalde renoveret på nuværende tidspunkt, da staldanlæggene vil kunne holde en del år endnu. Syddjurs Kommune vurderer, at der med ovennævnte til- og fravalg er taget de nødvendige forholdsregler under hensyn til økonomisk proportionalitet. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der for det ansøgte projekt i tilstrækkeligt omfang er redegjort for, at projektet opfylder BAT. Kommunen vurderer sammenfattende, at det opnåede niveau for BAT, med hensyn til staldteknologi, foder, forbrug af vand og energi, opbevaring/behandling af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning samt management, og med de vilkår, der er stillet i denne godkendelse, lever op til niveauet for BAT for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse. Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er foretaget som en selvstændig vurdering uden hensyn til, om beskyttelsesniveauerne i husdyrloven er overholdt. Gener fra anlæg Lugt - ansøgers redegørelse I ansøgt drift foretages der hyppig udslusning af gylle fra stald 1 for at reducere lugtemissionen. MST (Miljøstyrelsen) har kun godkendt lugtreducerende effekt i staldsystemer med drænet gulv, hvilket betyder at der kun foretages hyppig udslusning fra stald 1. Udslusning af gylle en gang om ugen reducerer lugten fra slagtesvinestald 1 med 20 % I forhold til Enkelt bolig (Øksenhøjvej 16) og til Samlet bebyggelse (Mygind) ligger disse ikke inden for de beregnede lugtgeneafstande. Projektet overholder ikke afskæringskriterierne til lugt i Byzone (Lime By). Her er geneafstanden i ansøgt drift kortere end geneafstanden i nudrift, og den vægtede gennemsnitsafstand er længere end 50 % af den korrigerede geneafstand. Ansøger har derfor søgt om dispensation for afstandskravet efter 50 % reglen. Se kommende redegørelse herfor på side 34. Lugt - kommunens bemærkninger og vurdering Lugt fra staldanlæg Husdyrbrugsloven fastlægger et bestemt beskyttelsesniveau for lugt fra staldanlæg. Vurdering af om den ansøgte produktion lever op til husdyrlovens krav med hensyn til lugtgener, baseres på beregning af lugtgeneafstande i det elektroniske ansøgningssystem. Lugtgeneafstanden er et udtryk for, hvor langt væk fra produktionen, der vil opleves uacceptable lugtgener. Lugtemissionen beregnes ikke som et gennemsnit i løbet af året, men på baggrund af perioder med spidsbelastning. Der anvendes derfor oplysninger om den maksimale belægning, som for mange dyretyper, inklusiv slagtesvin, er angivet i 1000 kg dyr på stald. Tabellen herunder viser lugtberegningerne for den ansøgte produktion: Af tabellen fremgår det, at der for enkelt boliger længere væk end 134 meter fra staldanlægget, ikke vil opleves væsentlige lugtgener fra stalden. I samlet bebyggelse længere væk end 332 meter vil der ikke være væsentlige lugtgener, og i byzone længere væk end 459 meter vil der ikke være væsentlige lugtgener. Genekriterierne er overholdt til nærmeste enkeltbolig (Øksenhøjvej 16) og nærmeste samlet bebyggelse (Mygind). For så vidt angår geneafstande til nærmeste enkeltbolig, indgår ejendomme med landbrugspligt ikke i denne vurdering. Dispensation for afstandskravet efter 50 % reglen Geneafstanden til byzone er ikke overholdt. Kommunen kan imidlertid i særlige tilfælde give lov til en udvidelse af produktionen, hvis afstanden til omboende er længere end 50 % af geneafstanden. Dette gælder kun, hvis lugtgenerne er uændrede eller færre en den eksisterende drift. I ansøgning på Øksenhøjvej 6 er afstanden til byzone (377 meter) længere end 50 % af den beregnede geneafstand (459 meter). Samtidig er lugtemissionen lavere i ansøgt drift (45.237 OU) end i nudrift (48.088 OU) og lugtgeneafstanden falder dermed fra 532 meter i nudriften til 459 meter i ansøgt drift. Det er dermed kommunens vurdering at der med den ansøgte drift sker en forbedring af lugtgenerne i fht. byzone. Det vurderes at betingelserne for at anvende 50 % reglen er opfyldt. Nedenstående tabel er fra ansøgningsskemaet og viser lugtemissionen fra Ansøgt drift og fra Nudrift For at mindske lugtgenerne fra anlægget, vil der ske hyppig udslusning af gyllen. Der er stillet vilkår hertil. For at begrænse lugtindholdet i den bortventilerede luft fra stald stilles der desuden vilkår til at sikre en god staldhygiejne. For at sikre omkringboende mod væsentlige lugtgener, er der stillet vilkår om dokumentation for overholdelse af lugtgenekriterier ved kommunens forlangende, og om afhjælpende foranstaltninger, hvis kommunen vurderer, at der opstår væsentlige lugtgener. Vilkår vedr. staldindretning - hyppig udslusning af gylle: 34. Gyllen i gyllekanalerne i stald 1 skal udsluses mindst hver 7. dag. 35. Udslusning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage. Endvidere skal èt af de 3 nedenstående vilkår efterleves (vilkår 36 – 38). Det er valgfrit hvilket af de 3 vilkår der anvendes: 36. Pumpen for rørudslusningssystemet skal være tilsluttet en datalogger eller lignende, der dokumenterer, at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 9. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 37. Gyllekummerne skal være udstyret med fastmonterede følere, højdemålere eller lignende, der dokumenterer, at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 9. Højden af gylle i gyllekanalerne må på intet tidspunkt overskride en mængde der svarer til en uges gylleproduktion. Registreringen fra niveaufølere eller højdemålere skal enten registreres via datalogger eller ved førelse af logbog. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 38. Der skal føres logbog over at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 9. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Lugt ved håndtering og udbringning af gylle Udover selve staldanlægget, kan håndtering af gødning uden for staldanlægget, herunder udslusning til opbevaringsanlæg, omrøring og overpumpning til gyllevogn, også give anledning til lugt. Gylletankene er placeret i tilknytning til staldanlægget, og med den lovpligtige overdækning af gyllebeholderen i form af tæt flydelag vil lugtgener fra opbevaring af gylle være begrænset. I forbindelse med omrøring og udbringning af gylle vil der opstå lugtgener af kortere varighed. De to gyllebeholdere og størstedelen af bedriftens udspredningsareal er placeret relativt isoleret. Omrøring og udbringning af gylle vil derfor næppe påvirke mange i lokalområdet. Det vurderes ud fra ovennævnte beregninger, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse, og med de stillede vilkår vurderer Syddjurs Kommune, at den ansøgte produktion ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener for omkringboende til produktionen. Støv, støj, fluer og skadedyr - ansøgers redegørelse Udvidelsen forventes ikke at give anledning til øgede gener for naboer i form af støv og støj. Dette skyldes, at der ikke sker ændringer i arbejdsgange, der giver anledning til støv og støj. Der forventes ingen øgede gener i form af fluer, idet fluer bekæmpes effektivt i stalden. Fluer bekæmpes effektivt i stald og gyllekanaler. Støv, støj, fluer og skadedyr - kommunens bemærkninger og vurdering Støv Støvgener fra gården forventes ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til god landmandspraksis, således at støvgener begrænses mest muligt. Dette kan blandt andet gøres ved, at al transport til og fra virksomheden foregår ved hensynsfuld kørsel, og ved at alle aktiviteter på bedriften planlægges, så omgivelserne påvirkes mindst muligt. Syddjurs Kommune vurderer hermed, at der ikke vil være væsentlige støvgener fra produktionen, men stiller vilkår til, at såfremt der opleves gener, skal der udarbejdes en handlingsplan til minimering heraf. Støj Virksomhedens primære støjkilder er foderanlægget og højtryksrensere. Foderblanding sker når siloen er tom og kan derfor foregå hele døgnet. Støj ved udfodring er kortvarig. Fyldning af silo og levering af foder er normalt sker i dagtimerne. Foderblandingsanlægget er støjsvagt og placeret indendørs. Derudover kan der forekomme støj fra transport. Da afstanden til nærmeste nabo er omkring 400 m, er det vurderet, at det ansøgte ikke vil give en øget støjpåvirkninger af omgivelserne, som vil virke generende for de omkringboende. På baggrund af ovenstående, er det ikke fundet nødvendigt at kræve en støjmåling udført. Dog fastsættes der vilkår om, at anlægget skal overholde de vejledende støjgrænser for det åbne land (område type 3 jf. Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder). Såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, kan der kræves udført støjmålinger efter nærmere definerede anvisninger. Syddjurs Kommune vurderer, at de generelle regler vedrørende støj er tilstrækkelige, og vilkår om støj er derfor baseret på Miljøstyrelsens anbefalede niveau. Der er stillet vilkår om, at såfremt Syddjurs Kommune vurderer det nødvendigt, kan der kræves, at virksomheden for egen regning dokumenterer, at støjbidraget ikke overskrider niveauet i de generelle regler. Støjmålingen kan kun kræves udført en gang årligt, medmindre seneste måling viser, at støjvilkårene ikke overholdes. Støjgrænserne vedrører de stationære støjkilder. Normal kørsel med traktorer og landbrugsmaskiner i dagtimerne er ikke omfattet af støjgrænserne i vilkårene. Syddjurs Kommune vurderer samlet, at støj fra produktionen på ejendommen ikke giver anledning til væsentlig gene for de omkringboende. Fluer og skadedyr I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise mv.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt, hvorfor der stilles vilkår herom. Der skal holdes en høj hygiejnestandard på udenomsarealer såvel som i staldene, hvilket er med til at holde fluegener nede på et minimum. Hvis der i forbindelse med dyreholdet observeres gener fra skadedyr (rotter med videre), er der stillet vilkår om at disse straks skal afhjælpes. Syddjurs Kommune vurderer, at ved overholdelse af disse vilkår, vil den ansøgte produktion ikke medføre væsentlige problemer med fluer eller andre skadedyr. Bemærk at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. Fluer og Skadedyr - ansøgers redegørelse Fluer bekæmpes med gyllefluer. Rotter bekæmpes ved udlægning af rottegift. Der er kontrakt med et autoriseret bekæmpelsesfirma. Skadedyr såsom rotter bekæmpes effektivt. Dels for at sikre høj foderhygiejne, dels med henblik på at undgå utilsigtet gnav i elektriske installationer. Ejendommen og stalden renholdes så brandrisikoen minimeres. Der opbevares ikke mere halm end højest nødvendigt i stalden. Lys - ansøgers redegørelse Udendørs belysning er sensor-styret, hvilket ud over at minimere el-forbruget, også minimerer eventuelle gener fra lys. Lys - kommunens bemærkninger og vurdering Der er ingen nabobeboelser i umiddelbar nærhed af staldanlægget, hvorfor lyset ikke forventes at medføre gener for omkringboende. Syddjurs Kommune vurderer, at eventuelle lysgener fra virksomheden vil være begrænset, da lyset i stalden hovedsagelig vil være tændt i arbejdstiden. På baggrund af ovenstående forventer Syddjurs Kommune ingen væsentlige problemer med lysforhold. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at gener fra lyset uden for ejendommen kan minimeres. Vilkår til minimering af gener fra anlæg: 39. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra, lys, støv, støj, transport eller lignende. 40. Der skal til stadighed tilstræbes vedligeholdelse, renholdelse og ryddelighed på virksomhedens indendørs og udendørs arealer, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mm). 41. Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. Bekæmpelse skal desuden foretages på Syddjurs Kommunes forlangende. 42. Landbrugsdriften på ejendommen må ikke give anledning til lugtgener, som af Syddjurs Kommune vurderes til at være væsentlige, uden for ejendommens areal. 43. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere anlægsgener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af virksomheden. 44. Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, må i intet punkt - målt på nærmeste nabobeboelse med tilhørende arealer i tilknytning til boligen -overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i dB(A). Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation for, at grænseværdierne for støj er overholdt, dog højst 1 gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkåret herover ikke kan overholdes. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som ”Miljømåling – ekstern støj” af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. Transport - ansøgers redegørelse Transport af gylle fra ejendommen forekommer primært i udbringningsperioden marts til maj samt september. Hovedparten af transporterne sker indenfor normal arbejdstid Ejet arealer findes omkring ejendommen. Transport - kommunens bemærkninger og vurdering Der stilles vilkår om, at størstedelen af transporterne skal ske indenfor normal arbejdstid og udbringningsperioden. Syddjurs Kommune vurderer at transport, med de stillede vilkår, ikke vil medføre væsentlige øgede gener. Vilkår vedr. transport: 45. Transport med husdyrgødning skal i videst muligt omfang foregå indenfor normal arbejdstid. Forurening fra anlæg Ammoniak og natur - kommunens bemærkninger og vurdering Projektet vil medføre en beregnet totalemission fra stald og lager på ca. 2653 kg N/år, hvilket svarer til en meremission på ca. 826 kg N/år. Vurdering af påvirkninger på naturområder jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Beskyttelsesniveauet for ammoniak fremgår af følgende tabel: Naturtyper Fastsat beskyttelsesniveau Kategori 1. § 7 stk. 1, nr. 1 (ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelses-områder) Max. totaldeposition (afhængig af antal husdyrbrug i nærheden af naturområdet): 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Kategori 2. § 7 stk. 1, nr. 2 (ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden for internationale naturbeskyttelses-områder: Højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3) Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kategori 3. (Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 samt ammoniakfølsomme skove) Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha pr. år. Kategori 1-natur Kategori 1-natur omfatter de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegnings- grundlaget for Natura 2000-områderne. De er kortlagt af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000planlægningen. Nærmeste kategori 1-natur i Syddjurs Kommune er beliggende ved Kalø Vig – omtrent 16,5 km væk. Nærmeste Habitatområde (kategori 1-natur) er område 14 som er Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, som er beliggende 9 km fra Øksenhøjvej 6. Der deponeres 0,0 kg N/ha/år (totaldeposition) på begge naturområder. Placeringen af de to områder ses på kortet herunder. Beskyttelsesniveauet vurderes overholdt. Der vurderes endvidere ikke at være belæg for at skærpe beskyttelsesniveauet da Syddjurs Kommune vurderer, at emission fra anlægget, ikke vil have nogen målbar effekt på bevaringsstatus for naturtyper eller arter på udpegningsgrundlagene (se bilag 3). Vurderingen bygger på en kombination af emissionens størrelse, viden om kriterier for gunstig bevaringsstatus, tilgængelig litteratur om trusler i Natura 2000-området og ikke mindst afstanden fra driftsbygningerne til Natura 2000-områderne. Øksenhøjvej 6 ligger ved det røde punkt. Kategori 1-natur på udpegningsgrundlaget ses mod sydøst (Kalø) og nord (Randers Fjord) i forhold til ejendommen. Kategori 2-natur Kategori 2-natur udgøres af ammoniakfølsomme områder uden for Natura 2000-områder, nærmere bestemt højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev beliggende ca. 3,3 km nordøst for anlægget i Fløjstrup Plantage, se kortet herunder. Øksenhøjvej 6 ligger ved det røde punkt. Nærmeste kategori 2-natur er markeret med grøn. Med udvidelsen beregner ansøgningssystemet en totaldeposition på 0,0 kgN/år fra anlægget på Øksenhøjvej 6, hvilket er under afskæringskriteriet på 1 kgN/ha/år. Tålegrænsen for overdrev ligger mellem 10-25 kgN/ha/år. Beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Der vurderes ikke at være belæg for at skærpe beskyttelsesniveauet. Kategori 3-natur Kategori 3-natur udgøres af øvrige ammoniakfølsomme § 3-arealer, -som minimum heder, moser og overdrev samt ammoniakfølsomme skove. Nærmeste kategori 3-natur er en eng 1500 m sydvest for anlægget. Med udvidelsen beregner ansøgningssystemet en totaldeposition på 0,0 kgN/år fra anlægget på Øksenhøjvej 6, hvilket er under afskæringskriteriet på 1 kgN/ha/år. 960 meter nord for anlægget ligger en ammoniakfølsom skov. Der er beregnet en totaldeposition på området på 0,0 kg/N/ha/år. Beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Øksenhøjvej 6 ligger ved det røde punkt. Nærmeste kategori 3-natur er markeret med rød pil. Staldanlægget i relation til bilag IV-arter Der er ikke registreret bilag IV-arter inden for 700 m af anlægget på Øksenhøjvej 6. Derfor vurderes emissionen fra anlægget ikke at kunne påvirke arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen bygger på en kombination af emissionens størrelse, viden om kriterier for gunstig bevaringsstatus for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, og kommunens viden om forekomst af arterne. Rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme arter Der er ikke registreret fund af ammoniakfølsomme arter i nærheden af bedriften. Natura 2000-vurderinger i relation til bedriften Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrlovens § 11, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 6, nr. 2. Ved EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Waddenzee-dommen) er der fastlagt principper for habitatvurderinger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 43), at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45), og at et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49). Ifølge dommens præmis 61 indebærer en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Det kan uden rimelig tvivl fastslås, at en udvidelse og godkendelse af virksomhedens samlede produktion ikke vil påvirke opretholdelsen af en gunstig bevaringsstatus for de beskyttede arter og naturtyper negativt i de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. Dette fordi afstanden er over 7 km og da depositionen er 0,0 kgN/ha/år. Konklusion – anlægget Det er kommunens samlede vurdering at den ansøgte drift, med de hertil stillede vilkår, er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen og beskyttelsen af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Syddjurs Kommune vurderer ligeledes, at der ikke er belæg for at stille yderligere vilkår om ammoniakreducerende teknologi. Vilkår til anlæggets ammoniakpåvirkning af beskyttet natur: Ingen. Påvirkning fra driften af arealerne Pr. 1. august 2017 skal kommunen ikke længere vurdere og stille vilkår for udbringningsarealer. Husdyrbrugets ophør Kommunens bemærkninger og vurdering – husdyrbrugets ophør Kommunen skal fastsætte krav om, at der ved ophør af driften skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Syddjurs Kommune vurderer, at den største forureningsfare ved ophør af husdyrbruget vil stamme fra staldanlæg og opbevaringsanlæg for husdyrgødning. Udover at alt affald skal afskaffes i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen, skal bedriften som minimum sørge for at staldanlæg og opbevaringsanlæg renses og tømmes for husdyrgødning, ved husdyrbrugets ophør. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at de beskrevne tiltag og de stillede vilkår vedr. bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og til at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder varetagelse af landskabelige hensyn. Vilkår i forbindelse med husdyrbrugets ophør 46. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum udføres følgende: . Stalde, gyllebeholdere, fortanke, rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. . Gylletankene skal fjernes, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. SYDDJURS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING Syddjurs Kommune vurderer sammenfattende på baggrund af den miljøtekniske redegørelse og vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af forureningen fra husdyrbruget ved anvendelse af den bedste tænkelige teknik, når husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgning om godkendelse og efterlever vilkårene i nærværende miljøgodkendelse. Samtidig vurderes det, at husdyrbruget kan drives på stedet uden væsentlige gener for omgivelserne og overensstemmelse med habitatforpligtelsen. OFFENTLIGGØRELSE Godkendelsen gives efter husdyrlovens § 11 og har fulgt den alm. offentlighedsproces (husdyrlovens § 56), da det vurderes, at udvidelsen ikke kan have væsentlige miljømæssige konsekvenser. Ansøgningsmaterialet har siden ansøgningstidspunktet været tilgængeligt via Åben Indsigt på kommunens hjemmeside. Udkastet til miljøgodkendelsen blev sendt i høring hos omkringboende, parter i sagen og ansøger selv. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger. Der indkom bemærkninger fra en enkelt nabo i høringsperioden. De indkomne bemærkninger er indgået i afgørelsen, og er indskrevet (i redigeret form) herunder: Indsigelse vedrørende lugt fra ejendommen: Naboen undres over, at kommunen tillader en udvidelse at produktionen på Øksenhøjvej 6 med 62,2 % for både smågrise og slagtesvin. I udkastet henvises til 50%-reglen, der giver mulighed for at foretage enkelte produktionsmæssige tilpasninger. Det er naboens klare holdning, at en produktionsforøgelse ikke kan betragtes som ”enkelte produktionsmæssige tilpasninger”, men snarere som en væsentlig produktionsforøgelse. Der er allerede i dag lugtgener fra den nuværende produktion, og naboen finder det derfor usandsynligt, at en væsentlig produktionsforøgelse ikke skulle forøge lugtgenerne, da mængden af gylle og udspredningen af denne vil forøges tilsvarende. Desuden er udbringningsarealerne placeret i umiddelbar nærhed af produktionen og dermed også byzonen, hvilket selvsagt ikke er hensigtsmæssigt. Kommunens svar: I udkastet kan man se, at lugten fra bedriften samlet set falder fra (48.087,60 til 45.237 OU (OU er ”Odeur Units – som er en lugtenhed)). I stald 1 og i stald 2 falder lugten i ansøgt drift. Det er de to staldafsnit, som er tættest på by. Lugten stiger i stald 3, som er det staldafsnit, som er VÆK fra byen. Dette betyder, at det forventes, at der vil opleves færre lugtgener fra bedriften, når det ansøgte gennemføres. Dels fordi der samlet set er mindre lugt, men også fordi der ”flyttes” lugt i retning væk fra byen. Selv om der produceres mere gødning på ejendommen, skal de gældende gødningsnormer fortsat overholdes og vil indgå i ejendommens markplaner og gødningsregnskaber. Til orientering er kommunen ikke myndighed på bedriftens arealer hvad angår tildeling af gødning. Indsigelse vedrørende MRSA: Udbredelsen af MRSA er også en bekymring fra naboen. Kommunens svar: Syddjurs Kommune er ikke myndighed på området og har derfor ikke hjemmel til at stille vilkår hertil. Hvad angår MRSA-bakterier, er disse en form for stafylokokbakterier. Bakterierne overføres stort set kun ved direkte kontakt med dyrene, eller ved kontakt med mennesker, der har haft direkte kontakt med svin. I kan se mere om MRSA bakterien her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-MRSA.aspx og her: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/mrsa. For mere information kan I kontakte Sundhedsstyrelsen eller evt. Fødevarestyrelsen. De indkomne bemærkninger er indgået i sagsbehandlingen. KLAGEVEJLEDNING Godkendelsen er truffet i henhold til Lov nr. 1572 af 20/12/2006 om miljøgodkendelse af husdyrbrug (med senere ændringer) og kan i medfør af § 76 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort på Syddjurs Kommunes høringsportal den 28. 02. 2018. Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til husdyrloven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet indenfor 4 uger efter afgørelsens offentliggørelse, dvs. senest den 28. 03. 2018. En eventuel klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø-og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. § 81 stk. 1 i Husdyrloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ved sin behandling stadfæste, ændre eller ophæve godkendelsen. En eventuel klage skal indgives via Klageportalen, som kan findes via et link på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk eller direkte på www.borger.dk eller www.virk.dk. På www.borger.dk eller www.virk.dk, skal der logges på, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Syddjurs Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af Deres klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er for virksomheder og organisationer fastsat til 1.800 kr. og for privatpersoner er klagegebyret fastsat til 900 kr. som indbetales med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) Klageren får helt eller delvis medhold i sagen, eller 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du grundet særlige omstændigheder ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Syddjurs Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. For yderligere information se: http://nmkn.dk/klage/hvordan-klager-du/ Nærmere vejledning omkring brug af Klageportalen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk samt på www.borger.dk og www.virk.dk. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen dvs. naboer og klageberettigede personer, organisationer og myndigheder i forskelligt omfang. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrlovens § 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Følgende er underrettet om afgørelsen: . Sagens parter (bilag 1) . Danmarks Naturfredningsforening, Masnedsøgade 20, 2100 Kbh. Ø, dnsyddjurs-sager@DN.dk . Miljø- og Fødevareministeriet, Departementets Serviceenhed, Slotsholmsgade 12, 1216 Københanv K, mfvm@mfvm.dk . Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4b, 2200 Kbh. N, husdyr@ecocouncil.dk . Styrelsen for Patientsikkerhed; Enhed for Tilsyn og Rådgivning Nord, Falstersvej 10, 8940 Randers SV, senord@sst.dk . Danmarks Sportsfiskeriforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk . Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk . Dansk Ornitologisk Forening, lokalgruppe Syddjurs v. Joy Klein, Kirkevænget 2, 8410 Rønde, syddjurs@dof.dk Godkendelsen kan endvidere ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside www.syddjurs.dk. LOVGRUNDLAG . Husdyrloven: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov. nr. 1572 af 20.12.2006 med senere ændringer). . Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (bek. nr. 211 af 28.02.2017) med senere ændringer. . Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.(bek nr. 1324 af 15.11.2016) med senere ændringer. . Miljøstyrelsens digitale Wiki-vejledning (Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug) på www.mst.dk. . Museumsloven: Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr. 1505 af 14.12.2006) med senere ændringer . Naturbeskyttelsesloven: Lov om naturbeskyttelse (lovbek. nr. 121 af 26.01.2017) med senere ændringer. . Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 01/05/2007) med senere ændringer. . Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. . Bekendtgørelse om affald, nr. 1309 af 18.12.2012. . Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, nr. 696 af 26.06.2012. . Kommuneplan for Syddjurs Kommune 2016. . Syddjurs Kommunes Naturkvalitetsplan. . Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om ekstern støj fra virksomheder. BILAG: Parter og høringsberettigede Ejer Arne Mikkelsen, Hovedgaden 13, Lime, 8544 Mørke Naboer (inden for konsekvensradius på 571,59 m) Ejer Adresse ejer Berørt adresse ABCHOF ApS Sofienlund 23 8543 Hornslet Hovedgaden (8544) 27 Alex Christian Krogh Sørensen Lynghøjvej 6 8544 Mørke Lynghøjvej 6 Alex Grøn Thorsen Hovedgaden 10 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 10 Anders Gjedsted Mortensen Sjellebrovej 2 8544 Mørke Sjellebrovej 2 Anja Schnoor Warming Kløvervangen 12 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 26 Anne Katrine Skovenborg Øksenhøjvej 5 8544 Mørke Øksenhøjvej 5 Arne Clemens Johansen Plantagevej 4 8410 Rønde Hirsevej 2 Astrid Jette Stig Madsen Hirsevej 12 8544 Mørke Hirsevej 12 Bent Møller Øksenhøjvej 1 8544 Mørke Øksenhøjvej 1 Birthe Vestergaard Andersen Hovedgaden 22 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 22 Boligselskabet af 2014 Marsvej 1 8960 Randers SØ Hovedgaden (8544) 2 Boligselskabet Freja Dirch Passers Allé 76 2000 Frederiksberg Majsvænget 4 BRFKREDIT A/S Klampenborgvej 205 2800 Kgs.Lyngby Øksenhøjvej 15 Brian Nymann Hovedgaden 31 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 31 Carsten Bloch Hovedgaden 16 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 16 Carsten Brask Trillingsgaard Øksenhøjvej 17 8544 Mørke Øksenhøjvej 17 Christoffer Hougaard B Rasmussen Hovedgaden 12 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 12 Doris Fonnesberg Hovedgaden 1 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 1 Dorthe Hougaard Binder Rasmussen Hovedgaden 12 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 12 Erik Brauner Skolegyde 3 8544 Mørke Skolegyde 3 Erik Skou Pedersen Hovedgaden 8 A 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 8A Ernst Christian Nielsen Øksenhøjvej 7 8544 Mørke Øksenhøjvej 7 Flemming Rose Christiansen Hovedgaden 4 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 4 Flemming Vallentin Christensen Hovedgaden 37 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 37 Frank Østergaard Boye Hovedgaden 35 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 35 Gert Hass Pedersen Østervangsvej 19 8961 Allingåbro Hovedgaden (8544) 23 Gitte Hansen Hovedgaden 5 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 5 Gitte Hedeman Raabjerg Bak Majsvænget 2 8544 Mørke Majsvænget 2 Heidi Knakkergaard Trillingsgaard Øksenhøjvej 17 8544 Mørke Øksenhøjvej 17 Heinz Holst Møller Hirsevej 10 8544 Mørke Hirsevej 10 Helle Bukdahl Jensen Birkevej 19 8400 Ebeltoft Hovedgaden (8544) 9 Helle Westermann Sørensen Hovedgaden 28 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 28 Helmuth Preben Gottschalck Hagen Øksenhøjvej 3 8544 Mørke Øksenhøjvej 3 Henning Borup Kallesøe Hovedgaden 18 B 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 18B Henrik Skov Andersen Hovedgaden 11 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 11 Henrik Vestergaard Skolegyde 10 8544 Mørke Skolegyde 10 Ib Møller Øksenhøjvej 1 8544 Mørke Øksenhøjvej 1 Inge Metha Klemmensen Lynggaard Hovedgaden 7 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 7 Jakob Mæng Rasmussen Ndr Fælledvej 5 G 8963 Auning Hovedgaden (8544) 33 James William Kavanagh Hovedgaden 39 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 39 Jan Egon Sørensen Hovedgaden 18 A 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 18A Jan Plougmann Povlsen Hovedgaden 7 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 7 Jannie Fuglsang Mikkelsen Salonikivej 89 8530 Hjortshøj Hovedgaden (8544) 33 Jess Hedeman Raabjerg Bak Majsvænget 2 8544 Mørke Majsvænget 2 Johannes Kirkegaard Sørensen Øksenhøjvej 9 8544 Mørke Øksenhøjvej 9 Johnny Eriksen Hovedgaden 20 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 20 Johnny Lyngø Randersvej 156 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 24A Judith Riget Prang Øksenhøjvej 4 8544 Mørke Øksenhøjvej 4 Kent Elmar Westermann Sørensen Hovedgaden 28 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 28 Kent Loft Damsgaard Jensen Hovedgaden 25 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 25 Kim René Jensen Hovedgaden 9 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 9 Kim Vestergaard Eland Randersvej 188 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 3 KNUD DOODLE ApS Stensvej 10 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 21 Knud Skifter Hovedgaden 19 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 19 Laila Sejersen Hovedgaden 18 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 18 Leif Andersen Hovedgaden 29 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 29 Lisbeth Stadel Petersen Hovedgaden 11 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 11 Liselotte Kindberg Larsen Markvænget 1 8544 Mørke Markvænget 1 Louise Villefrance Thorsen Hovedgaden 10 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 10 Manjuladevi Seralathan Hovedgaden 41 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 41 Marethe Andersen Sjellebrovej 2 8544 Mørke Sjellebrovej 2 Mette Friis Mørup Randersvej 366 8200 Aarhus N Dyrevænget 1 Mette Krogh Kavanagh Hovedgaden 39 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 39 Mette Scheel Elmstrøm Sjellebrovej 1 8544 Mørke Sjellebrovej 1 Mona Hald Hirsevej 8 8544 Mørke Hirsevej 8 Nancy Elisabeth Børsting Sørensen Lynghøjvej 6 8544 Mørke Lynghøjvej 6 Nils Erik Hasselstrøm Jensen Hovedgaden 43 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 43 Palle Larsen Markvænget 1 8544 Mørke Markvænget 1 Rasmus Stenov Elmstrøm Sjellebrovej 1 8544 Mørke Sjellebrovej 1 Ronni Schnoor Warming Kløvervangen 12 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 26 Rune Bram Sørensen Øksenhøjvej 5 8544 Mørke Øksenhøjvej 5 Seralathan Ehamparam Hovedgaden 41 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 41 Signe J Damsgaard Bak Hovedgaden 6 8544 Mørke Hovedgaden (8544) 6 Solvejg Jensen Hvedevænget 3 8544 Mørke Hvedevænget 3 Susanne Christensen Skolegyde 10 8544 Mørke Skolegyde 10 Svend Balle Jørgensen Hirsevej 4 8544 Mørke Hirsevej 4 Svend Aage Mikkelsen Øksenhøjvej 16 8544 Mørke Øksenhøjvej 16 Søren Chr Samuelsen Øksenhøjvej 19 8544 Mørke Øksenhøjvej 19 Søren Drejer Hirsevej 6 8544 Mørke Hirsevej 6 Torben Prang Øksenhøjvej 4 8544 Mørke Øksenhøjvej 4 Andre Kommuner Ingen BILAG 2: Situationsplan over ejendommen BILAG 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Nærmeste Natura 2000 i Syddjurs Kommune: Habitatområde 230: ”Kaløskovene og Kaløvig” Nr. Naturtype 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Nærmeste Natura 2000 i Norddjurs Kommune: Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Habitatområde 43: ”Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm” Nr. Naturtype 3160 Brunvandede søer og vandhuller 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser * Prioriteret naturtype.