Fra: Marie Schmidt Møller
Sendt: 17. april 2023 09:57
Til: ogo@hjhansen.dk; Lars Haunstrup
Cc: Johan Galster
Emne: Notat fra uvarslet miljøtilsyn hos H. J. Hansen på
Prøvestenen d. 14. april 2023
Vedhæftede filer: foto 1.jpg; foto 2.jpg; foto 3.jpg
AppServerName: Prod.eDoc5.kk.dk
DocumentID: 2023-0065287-13
DocumentIsArchived: -1
Til H. J. Hansen A/S
Hej Kim og Oganes
Virksomheder og VVM, Københavns Kommune, ved Johan Galster og Marie Schmidt Møller, har d. 14. april 2023 gennemført et uvarslet, prioriteret miljøtilsyn på pladsen på Prøvestenen.
Driftschef Lars Bjerregaard fra H. J. Hansen A/S deltog ved tilsynet.
Pladsens udendørs anlæg blev gennemgået og drift og indretning var i overensstemmelse med miljøgodkendelsen.
På pladsen for metaller blev spåner med skæreolier opbevaret korrekt. Afdræning til pladsen for opsamling af overfladevand fungerede.
Der er en enkelt lunke i belægningen, som ved lejlighed skal udbedres (foto 1).
Batterier, elektronik o.l. var opbevaret under halvtag.
Pladsen for jern, kommunejern og skrot fremstod også ryddelig. Ved en gravko var der dagen før spildt lidt hydraulikolie, som var sikret med kattegrus. Kattegruset var ikke samlet op på tilsynstidspunktet (foto 2). Generelt skal brugt kattegrus opsamles efter anvendelse.
I betonbelægningen er der et stort hul, som skal udbedres ved lejlighed, da overfladevand og spild her ikke kan opsamles (foto 3).
Der blev ikke observeret ny jordforurening på tilsynet.
Containere for spildevandsrensning blev ikke besigtiget på tilsynet.
Denne mail betragtes som tilsynsnotatet, og I har dermed ret til at komme med evt. bemærkninger til ovenstående, samt offentliggørelse heraf, indenfor de næste 14 dage.
Med
venlig hilsen
Marie
Schmidt Møller
Akademisk medarbejder
Virksomheder og VVM
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Njalsgade
13
Postboks 380
2300 København S
Mobil 20261378
E-mail qb8e@kk.dk
Web www.kk.dk
EAN 5798009809452