Vis myndighed
Overblik over miljømyndigheden
Her får du overblik over miljømyndighedens registreringer om en virksomhed eller et husdyrbrug, udførte tilsyn, meddelte håndhævelser, gældende miljøgodkendelser samt øvrige miljødata, f.eks. på risikoområdet.
Derudover kan du finde myndighedens:
Du får kun et begrænset udvalg af erhvervsvirksomheder. En lang række virksomheder og husdyrbrug, som ikke skal have en miljøgodkendelse og som ikke skal have planlagte tilsyn, udstilles ikke her. Det er f.eks. små erhvervsvirksomheder som det lille trykkeri, bageren, pizzariet mv.
Hvis du har spørgsmål til de miljødata du finder, kan du kontakte miljømyndigheden.
Alle udstillede data stammer fra myndighedens indberetninger. Nogle myndigheder indberetter løbende, mens andre afleverer data samlet et par gange om året. Hvor opdaterede miljødata er, vil derfor afhænge af myndighedens indberetningsfrekvens.
Hvis du er logget på som myndighed, vil du på forsiden kunne finde et link direkte til "din" myndighedsside.
Sådan finder du offentligt tilgængelige oplysninger
|
Alle godkendelsespligtige virksomheder vises på siden opdelt efter hvem der er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Øverst vises godkendelsespligtige virksomheder, hvor kommunen er miljømyndighed. Nedenunder vises godkendelsespligtige virksomheder, hvor Miljøstyrelsen Virksomheder er miljømyndighed. Desuden vises de ikke-godkendelsespligtige virksomheder, der er omfattet af regelmæssige tilsyn.
Alle myndigheder vises permanent på Danmarks-kortet: Du zoomer ind på Kortudsnit og klikker på ikonet, når du vil se f.eks. Viborg kommune.
Under Vis kan du se hvilke dokumenter (tilsyn, afgørelser, tilsynskampagner, tilsynsplaner, tilsynsindberetninger og generelle sager), som skal være tilgængelige for offentligheden i henhold til diverse miljøregler (eks. nationale love og bekendtgørelser samt EU-direktiver og forordninger).
Miljømyndigheden skal f.eks., når den har været på fysisk tilsynsbesøg på en virksomhed/husdyrbrug, udarbejde en tilsynsrapport, som efterfølgende skal offentliggøres. Derudover skal miljømyndigheden udarbejde og offentliggøre en miljøtilsynsplan (som gælder for en 4 årig periode, men løbende skal opdateres ved større ændringer). Også myndighedens årlige tilsynsindberetning mv. offentliggøres via DMA.
De mest forurenende virksomheder og husdyrbrug skal have en miljøgodkendelse (de såkaldte "godkendelsespligtige"). Der findes knap 5.800 godkendelsespligtige industrivirksomheder og ca. 1.200 husdyrbrug. For de mest miljøtunge virksomheder og husdyrbrug (dem, som er omfattet af IE-direktivet, Direktivet for Industrielle Emissioner) skal miljøgodkendelser være offentlig tilgængelige. Pr. 31/12-2016 skal alle gældende miljøgodkendelser udstilles via DMA.
Omkring 150 virksomheder, som opbevarer eller bruger store mængder af giftige, brandfarlige eller eksplosionsfarlige stoffer, er omfattet af risikobekendtgørelsen, som implementerer EU’s Seveso-direktiv. Disse virksomheders "Ikke-tekniske resume" skal også være tilgængelige for offentligheden. |
|
Her får du et overblik over omfanget af miljømyndighedens aktiviteter. Statistikken afspejler de data, som myndigheden har overført/indlæst til DMA. For de myndigheder som ikke løbende indlæser data til DMA, vil "Statistik"-billedet ikke give et fuldt opdateret overblik.
|
|
|
Figuren viser antallet af alle aktive virksomheder samt hvor mange tilsyn myndigheden har foretaget på virksomhederne. Figuren viser også det samlede antal håndhævelser myndigheden har foretaget. |
|
|
|
Figuren viser myndighedens tilsynsindsats for indeværende år opgjort som antal tilsynsbesøg i forhold til antal virksomheder. Myndigheden skal årligt minimum foretage et tilsynsbesøg hos 40 % af dens kategori 1 virksomheder og husdyrbrug, som er de godkendelsespligtige virksomheder samt maskinværksteder på 1000 m2 eller derover. Samtidig skal myndigheden minimum foretage et tilsynsbesøg hos 25 % af dens kategori 2 virksomheder og husdyrbrug, som er de øvrige virksomheder omfattet af regler om regelmæssige tilsyn. |
|
|
|
Figuren viser, hvordan myndighedens udførte tilsyn fordeler sig på administrative og fysiske tilsyn. Øvrige tilsyn indgår ikke i fordelingen. |
|
|
|
Figuren viser, hvordan myndighedens udførte tilsyn fordeler sig på de forskellige tilsynskategorier. |
|
|
|
Figuren viser antal aktive virksomheder fordelt på forskellige virksomhedsgrupper. |