Her er forklaringer på en lang række ord og begreber som bruges på dette site.
-
Ethvert stof eller enhver genstand som defineret i bilag 2 i bekendtgørelse om affald (nr. 2159 af 9. december 2020, som kan findes her, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med.
-
Henviser til virksomhedstypen. Aktiviteterne er beskrevet i PRTR-forordningens bilag 1.
Hovedaktiviteterne dækker: 1) Energisektoren, 2) Produktion og forarbejdning af metaller, 3) Mineralindustri, 4) Kemisk industri, 5) Affalds- og spildevandshåndtering, 6) Fremstilling og forarbejdning af træ og papir, 7) Intensiv husdyravl og akvakultur, 8) Animalske og vegetabilske produkter fra føde- og drikkevaresektoren og 9) Andre aktiviteter.
Der er ikke fuldstændig overlap mellem PRTR-forordningen og EU’s IED-direktiv. Tillæg 2 til vejledningen for gennemførelse af det europæiske PRTR (PRTR-vejledningen) indeholder en sammenligning i IPPC-direktivet som ligger forud for IE-direktivet, som kan findes her.
Heller ikke de danske listepunkter og PRTR-aktiviteterne er helt sammenfaldende, idet hovedaktiviteter og listepunkter f.eks. ikke har samme kapacitetsgrænser. Find vejledning her.
-
Dækker over den internationalt anerkendte måle- eller beregningsmetode for de ønskede udledningsdata. I PRTR-vejledningen bruges følgende analysemetoder:
Beskrivelse - Måle- og beregningsmetoder Kode International godkendt standard CEN/ISO Myndighedsgodkendt metodik PER National/regional bindende metode NRB Alternative metoder svarer til internationale standarder ALT Metoder ved brug af certificerende referencematerialer CRM Anden måle-, beregnings- eller estimeringsmetode OTH Myndighedsgodkendt massebalancemetode MAB Europæisk sektorspecifik beregningsmetode SSC
For yderligere oplysninger se PRTR-vejledningen, afsnit 1.1.11. her -
En stationær teknisk enhed, hvor der gennemføres en eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 1 til EU's PRTR-forordning (Rådets forordning (EØF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer), se her.
-
Enhver operation med affald, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag 6 A i affaldsbekendtgørelsen (se her) indeholder en ikke-udtømmende liste over bortskaffelsesoperationer.
-
Et nummer af "Chemical Abstract Service". Det bruges over hele verden til at identificere kemiske forbindelser. Ethvert kemikalie, der beskrives i litteraturen, får tildelt et CAS-nummer. I 2009 er der tildelt over 43 millioner CAS-numre.
CAS-numrene har ingen mening i sig selv (de er en form for "serienummer"), men har til formål at gøre søgning i kemiske databaser lettere, da mange stoffer har flere navne. -
De mange mindre eller spredte kilder, hvorfra forurenende stoffer kan udledes til jord, luft eller vand. Den samlede effekt kan belaste omgivelserne i betydelig grad, men i praksis kan der ikke indsamles rapporter fra hver enkelt kilde. Af diffuse kilder kan f.eks. nævnes:
- luftforurening fra brændeovne (partikler, f.eks. PM10)
- luftforurening fra transport: biler/lastbiler/busser, søfart, fly (SOx, PM10, NOx, NMVOC, CO)
- landbrug har primært diffuse kilder fra åbne arealer i form af afdampning af NH3, men ikke f.eks. fra gyllebeholdere og staldafløb.
- diffus afstrømning (inklusiv spredt bebyggelse) er hovedkilden til tilførslen af både kvælstof og fosfor til de marine kystafsnit.
- spildevand fra spredt bebyggelse.
-
En forkortelse for “Eco-Management and Audit Scheme”. Det er en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision. Se bekendtgørelse om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (BEK nr 896 af 10/10/2001).
-
Udledning fra en proces gennem en kilde, der kan måles ved. En udledning kan være affald, næringssalte, gasser eller lignende, der udledes til vand, jord eller luft.
-
"European Pollutant Emission Register" (på dansk: Europæisk oversigt over forurenende emissioner). Forløberen for PRTR, hvorunder der blev rapporteret emissionsdata til luft og vand for 2001 og 2004 (affald kom først ved PRTR).
-
Affald, markeret som farligt affald på listen over affald i bilag 2 til affaldsbekendtgørelsen, og som udviser egenskaber som angivet i bilag 4, og andet affald, som udviser egenskaber, som angivet i bilag 4. Se bekendtgørelsen her.
-
Et stof eller en gruppe af stoffer, som kan være skadelig for miljøet eller menneskers sundhed på grund af dets egenskaber og dets udledning til miljøet.
-
Den højest tilladte koncentration af et stof i miljøet. Den kan gives som gennemsnitlig tilladelse eller som maksimal tilladelig udledning.
-
”i” bruges i godkendelsesbekendtgørelsen for at angive en virksomhed, der er omfattet af IE-direktivet.
-
IE-direktivet (Direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner) afløser det tidligere IPPC direktiv. Direktivet har til formål at fastlægge en ramme for miljøgodkendelser af de største og mest miljøbelastende virksomheder og husdyrbrug i EU. Direktivet indeholder bl.a. krav om, at visse virksomheder inden for en afgrænset periode på 4 år skal have implementeret ”bedste tilgængelige teknik (BAT)” senest 4 år efter, at denne er offentliggjort i EU-tidende (BAT-konklusioner).
-
IPPC-direktivet er afløst af IE-direktivet (Industrial Emission Directive) og IE-direktivet blev implementeret i Danmark den 7. januar 2013. IPPC direktiv 2008/1/EF (se her). IPPC står for Integrated Pollution Prevention and Control (Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening på dansk). Virksomheder, som er underlagt direktivet IPPC-direktivet (og siden primo 2013 IED), kaldes IPPC (nu IED) -virksomheder eller i-mærket virksomhed.
-
DS/EN ISO 14001 er en internationalt gældende standard for miljøledelse udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation.
-
Med ”listepunkt” refereres sædvanligvis til, hvilket listepunkt på bilag 1 eller bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen, som en virksomhed er miljøgodkendt i henhold til. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed finder du her. Bekendtgørelsens bilag 1 omfatter de potentielt større forurenende virksomheder, også kaldet for i-virksomheder (virksomheder, aktiviteter m.v. omfattet af bilag 1 i IE-direktivet). Bilag 1 aktiviteter i bekendtgørelsen (og IE-direktivet) er næsten identisk med bilag 1 i E-PRTR forordningen, men listepunkt-benævnelsen er forskellig og det er ikke 100% de samme aktiviteter i E-PRTR som i IED.
I forbindelse med de nu udfasede grønne regnskaber blev der anvendt listepunkter fra tidligere udgaver af godkendelsesbekendtgørelsen (se f.eks. bek. nr. 1640 af 13. december 2006). Du kan finde mere om listepunkter og ”skema, der sammenligner tidligere og nye listepunkter” her.
-
Miljødataperioden følger principielt kalenderåret for alle virksomheder, men der gælder dog indtil videre en tilnærmelse for data for husdyrbrug. Forklaringen er, at E-PRTR indberetning for husdyrbrug baseres bl.a. på oplysninger fra www.landbrugsindberetning.dk som følger høståret, hvilket løber fra 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Miljøstyrelsen vurderer, at denne tilnærmelse til et kalenderår indtil videre må accepteres, som det aktuelt praktisk bedst mulige.
-
Enhver operation med affald, hvor hovedresultat enten er, at affaldet opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 6 B i affaldsbekendtgørelsen (se her) indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer. Se også på Miljøstyrelsens hjemmeside om affaldshierarkiet, f.eks. her.
-
I PRTR-terminologi transport væk fra virksomhedens område med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder udledning af forurenende stoffer i spildevand med henblik på spildevandsbehandling. Transporten kan ske via kloak eller i tankbil eller en anden form for beholder.
-
Produktionsenhedsnummer. Ud over et CVR-nummer får en virksomhed også tildelt et ticifret P-nummer for hver fysiske beliggenhed, hvor virksomheden driver virksomhed fra. P-nummeret er entydigt for den pågældende beliggenhed. Da virksomheden tildeles et P-nummer for hver adresse, hvorfra der drives virksomhed, kan der være tilknyttet flere P-numre til samme CVR-nummer.
-
Pollutant Release and Transfer Register. På dansk: Register over udledning og overførsel af forurenende stoffer.
-
I forbindelse med medlemslandenes indrapportering til E-PRTR er der krav om, at hvert land bruger de samme koder (f.eks. aktiviteter, landekoder, måle og analysekoder). Dermed kan alle medlemslandes data indgå i samme database. Se listen over PRTR-koderne her.
-
Virksomhed (aktiviteter), som skal rapportere miljødata, jf. E-PRTR forordningens bilag 1, se her. En virksomhed er dog kun forpligtet til at indrapportere miljødata, såfremt virksomhedens udledninger overstiger tærsklerne i forordningens bilag 2 eller overførsel væk fra virksomhedens område af farligt affald i mængder på mere end 2 tons om året eller ikke-farligt affald i mængder på mere end 2.000 tons om året.
Miljøstyrelsen kan jf. PRTR bekendtgørelsen pålægge en virksomhed tvangsbøder, såfremt den ikke indsender data i rette tid eller der er mangler i indberetningen.
-
Beslutningen om at indføre bindende retningslinjer om etablering af nationale forureningsregistre – PRTR – er fastlagt i Århus-konventionen, artikel 5, stk. 9, og 10, stk. 2(i). Konventionen blev undertegnet af EU Fællesskabet og dets medlemsstater den 25. juni 1998. Danmark ratificerede Århus-konventionen den 29. september 2000. PRTR-protokollen blev underskrevet i Kiev af 36 lande den 21. maj 2003 på et ekstraordinært partsmøde under Århus-konventionen i tilknytning til den femte pan-europæiske miljøministerkonference, ”Environment for Europe”. Fællesskabet, alle daværende medlemsstater, inklusive Danmark, samt de nye medlemsstater med undtagelse af Malta og Slovakiet underskrev protokollen. Malta og Slovakiet har efterfølgende underskrevet PRTR-protokollen.
Det danske nationale PRTR forureningsregister kan ses på www.miljoeoplysninger.dk.
E-PRTR-forordningen bygger på stort set de samme principper som PRTR-protokollen, men har to væsentlige forskelle:
- E-PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer, mens PRTR-protokollen indeholder 86 stoffer (de 5 ekstra stoffer er en pesticid, to chlorerede organiske stoffer og to ”andre organiske stoffer” – dette svarer til stof nr. 87-91 i E-PRTR-forordningen).
- PRTR-protokollen kræver at diffuse kilder angives i rumlig opløsning*, mens E-PRTR-forordningen kun har krav om oplysning om eksisterende data (som findes hos EEA, det Europæiske Miljøagentur). Danmark ratificerede 13. oktober 2008 PRTR-protokollen, som trådte i kraft den 8. oktober 2009. Første rapporteringsår i henhold til protokollen var i 2010.
Færøerne og Grønland er en del af rigsfællesskabet, men det er op til selvstyret i Færøerne og Grønland, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at etablere PRTR – se evt. her (note 3).
*: Miljøstyrelsen har en aftale med Århus Universitet, DCA- Nationalt Center for Miljø og Energi, om at opgøre og udarbejde kort over emissioner fra diffuse kilder. Mere information og kort kan findes på her.
-
Er et af de 91 forurenende stoffer, som forekommer i PRTR-forordningen, se her. Der er tale om: Drivhusgasser, Andre gasser, Tungmetaller, Pesticider, Chlorerede organiske stoffer, Andre organiske stoffer samt Uorganiske stoffer. EU har udvalgt de 91 stoffer som miljømæssigt meget problematiske, og dermed rapporteringspligtige.
-
Alle data om udledninger skal udtrykkes i kg/år med tre signifikante cifre. Afrunding til tre signifikante cifre henviser ikke til den statistiske eller videnskabelige usikkerhed, men afspejler blot nøjagtigheden af de rapporterede data som vist i de følgende eksempler.
Oprindeligt resultat af udledningsbestemmelsen Resultat, der skal rapporteres (i tre signifikante cifre) 0,0123456 kg/år 0,0123 kg/år 1,54789 kg/år 1,55 kg/år 7.071,567 kg/år 7.070 kg/år 123,45 kg/år 123 kg/år 10,009 kg/år 10.000 kg/år -
De 91 stoffer på PRTR-forordningens bilag II kan inddeles i grupper: Drivhusgasser, Andre gasser, Tungmetaller, Pesticider, Chlorerede organiske stoffer, Andre organiske stoffer og Uorganiske stoffer.
Nedenstående tabel angiver, hvorledes de 91 stoffer er fordelt på de forskellige grupper:Grupper af forurenende stoffer Nr. for forurenende stof ifølge bilag II i forordningen om det europæiske PRTR Drivhusgasser 1, 3, 4, 5, 9, 10 Andre gasser 2, 6, 7, 8, 11, 14, 15, 16, 80, 84, 85 Tungmetaller 17-24 Pesticider 25-30, 32, 33, 36-39, 41, 44-46, 51, 59, 67, 74, 75, 77, 89 Chlorerede organiske stoffer 31, 34, 35, 40, 42, 43, 47-50, 52-58, 60, 63, 90 Andre organiske stoffer 61, 62, 64-66, 68-73, 76, 78, 87, 88, 91 Uorganiske stoffer 12, 13, 79, 81-83, 86 -
PRTR-forordningens bilag II, som indeholder de 91 forurenende stoffer, se her. Stoflisten indeholder de 91 stoffers CAS-nummer, navnet på stoffet samt tærskelværdi.
-
Tilsynsmyndighed: Den myndighed, som efter miljøbeskyttelsesloven fører tilsyn med virksomheden.
-
En værdi, som skal være overskredet for at virksomheden har pligt til at rapportere om stoffet. I bilag II i PRTR-forordningen er specificeret tærskelværdier for de enkelte forurenende stoffer for udledninger til hvert relevant medium (luft, vand, jord). Overskrider en virksomheds udledning tærskelværdien for et stof til et medie (vand eller luft) eller tærskelmængden for affald, skal virksomheden opgive sin årlige udledning. Når en virksomhed indrapporterer efter PRTR-forordningen, fordi den har udledninger som overstiger tærskelværdien, er det ikke et udtryk for at den ikke overholder dens miljøgodkendelse (vilkår med grænseværdier). Tærskelværdien er kun fastsat som en skillelinje for, hvornår virksomheden skal indrapportere for det pågældende stof. Tærskelværdien må ikke forveksles med en grænseværdi.
-
En tilførsel af forurenende stoffer til miljøet som følge af en tilsigtet eller utilsigtet, rutinemæssig eller ikke-rutinemæssig menneskelig aktivitet, herunder spild, emission, udledning, indsprøjtning, deponering og dumpning samt udledning gennem kloaksystemer uden afsluttende spildevandsbehandling.
-
Virksomhed: Et eller flere anlæg beliggende på samme lokalitet, som drives af samme fysiske eller juridiske person. Se bekendtgørelse nr. 2121 af 13/12/2020 , § 2, nr. 5, her.
-
UNECE’s* konvention om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet er en konvention om åbenhed. Den blev underskrevet 25. juni 1998 i Århus og trådte i kraft 30. oktober 2001. Pr. april 2021 havde 47 lande underskrevet og ratificeret aftalen. Århuskonventionen giver offentligheden adgang til at få oplysninger om og medvirke i beslutningsprocesserne om lokale, nationale og internationale miljøsager. Det har fokus på samarbejdet mellem offentligheden og offentlige myndigheder.
*: UNECE: The United Nations Economic Commission for Europe (Europæisk del af FN).