”Pollutant Release and Transfer Register”, på dansk Register over udledning og overførsel af forurenende stoffer. Registret indeholder primært oplysninger om emissioner fra navngivne enkeltvirksomheder.

Registret har sit ophæng i en international protokol, som også er gennemført i EU gennem en forordning. PRTR-protokollen er etableret under Århuskonventionen for at indføre bindende retningslinjer for etablering af nationale forureningsregistre. Danmark underskrev PRTR-protokollen i 2003, og i oktober 2008 havde tilstrækkeligt med lande ratificeret protokollen, som således trådte i kraft.

PRTR skal give offentligheden adgang til oplysninger om udledninger til vand, jord og luft samt affaldsmængder fra virksomheder. I Danmark er det ikke tilladt at udlede til jorden, hvorfor registret www.miljøoplysninger.dk kun indeholder udledninger til vand og luft samt affaldsmængder.

Det europæiske register ”EPER”, European Pollutant Emission Register, var en forløberen for E-PRTR. Det blev etableret ved en Kommissionsbeslutning i 2000. PRTR-protokollen bygger på de samme principper som EPER, men går længere end dette register ved at inkludere flere forurenende stoffer (91 i alt). EU Kommissionen underskrev i 2003 PRTR-protokollen og i 2006 kom forordningen om et europæisk PRTR (også kaldet E-PRTR).

Den danske PRTR-bekendtgørelse supplerer PRTR-forordningen med bl.a. tidsfrister for indberetning af PRTR data.

Denne hjemmeside indeholder data for virksomheder, som har indberettet jf. forpligtelserne i E-PRTR forordningen, samt data og grønne regnskaber for virksomheder omfattet af de nu udfasede regler om grønne regnskaber (udfaset i 2015). I 2020 var der små 300 virksomheder, der indberettede miljødata. I perioden frem til afskaffelsen af de grønne regnskaber var der ca. 7-800 danske virksomheder der indberettede data eller lavede grønt regnskab. Der ses derfor et faldende antal virksomheder igennem det sidste årti.

Kun miljødata for de største og mest forurenende virksomheder er omfattet af PRTR-reglerne. Der findes omkring 150.000 virksomheder i Danmark. De mest forurenende virksomheder skal miljøgodkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (godkendelsespligtige virksomheder eller listevirksomheder, som skal have en miljøgodkendelse før de kan gå i gang med at producere).

Der findes omkring 4.500 godkendelsespligtige virksomheder med ophæng i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed. Af disse er der knapt 600 i-mærkede virksomheder (også kaldet IED-virksomheder, som er de største og mest miljøtunge virksomheder - disse reguleres efter EU's IED-direktiv, som er implementeret i godkendelsesbekendtgørelsen). Der findes herudover ca. 1.800 agro virksomheder (fjerkræ- og svinebrug) som også er omfattet af EU´s IED-direktiv, men disse husdyrbrug er i Danmark reguleret via husdyrloven/bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug.

Virksomheder, der ikke skal miljøgodkendes, kan reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven ved hjælp af påbud. En del virksomheder er omfattet af generelle regler, der stiller krav til en hel branche (f.eks. renserier, autoværksteder, pelsdyrfarme og maskinværksteder).

På denne hjemmeside ligger oplysninger om virksomheder, som skal indsende PRTR-data, samt for virksomheder, som tidligere var omfattet af krav om at lave grønt regnskab.

Hvis du ikke kan finde miljødata for en virksomhed på denne side, så kan det skyldes, at der kan være tale om en mindre virksomhed, hvor forureningspotentialet er begrænset, så virksomheden ikke skal indsende PRTR-data. Det er således kun et lille udsnit af alle danske virksomheder, som indgår her. De PRTR-pligtige virksomheder fremgår af bilag 1 i E-PRTR forordningen, se her. En virksomhed er dog kun forpligtet til at indrapportere miljødata, såfremt virksomhedens udledninger overstiger tærsklerne i forordningens bilag 2 eller overførsel væk fra virksomhedens område af farligt affald i mængder på mere end 2 tons om året eller ikke-farligt affald i mængder på mere end 2.000 tons om året.

Op til ca. 2.500 virksomheder inkl. ”IED- husdyrbrug” er med de gældende bestemmelser potentielt omfattet af krav om indberetning af miljødata. Da tærsklerne for indberetning af udledninger og overførsler er meget høje set i forhold til danske virksomheders størrelse og udledninger, så er det kun en mindre del af PRTR-virksomhederne, der har pligt til at indberette data. Siden 2015, hvor de grønne regnskaber blev udfaset, har der således kun været ca. 300 virksomheder, der har indberettet data.

Indtil 2015 var der omkring 7-800 virksomheder der havde pligt til at udarbejde grønt regnskab (som indeholdt en miljøberetning og miljødata for virksomhedens udledninger til luft og vand samt affaldsmængder) eller PRTR-data (udledninger til luft og vand for 91 stoffer samt affaldsmængder). I den periode, hvor der var krav til udarbejdelse af grønne regnskaber, skulle virksomhederne indberette ”væsentlige udledninger”, og der var således principielt ikke en nedre tærskel for indberetning af miljødata.

Denne hjemmeside indeholder data fra 2009 og frem. Virksomhedernes grønne regnskaber for 1996 til 2008 kan findes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (se www.cvr.dk).

I EU-regi knytter udledning sig til luften og jorden, mens begrebet overførsel primært er relevant i relation til vand. Der kan ske en udledning til vand ved udledning direkte til vandløb, søer eller havet (kaldet ”recipienter” i ”spildevandssprog”). Overførsel af forurenende stoffer til vand sker via en kloak til et rensningsanlæg.

En udledning er defineret som en tilførsel af forurenende stoffer til miljøet som følge af en tilsigtet eller utilsigtet, rutinemæssig eller ikke-rutinemæssig menneskelig aktivitet, herunder spild, emission, udledning, indsprøjtning, deponering og dumpning samt udledning gennem kloaksystemer uden afsluttende spildevandsbehandling (i et andet spildevandsanlæg end virksomhedens eget anlæg).

Med overførsel, menes i PRTR-regi transport væk fra virksomhedens område af affald med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse uden for virksomheden. Overførsel omfatter dermed også udledning af forurenende stoffer i spildevand, når overførslen udføres via en kloak eller anden form for beholder eller tankbil og rensning finder sted på et spildevandsanlæg uden for virksomheden.

I forbindelse med indberetningen af grønne regnskaber frem til 2015 har Miljøstyrelsen i stedet for ”overførsel af forurenende stoffer til spildevandsbehandling” for nemheds skyld valgt at skrive ”vand til kloak”.

Driftslederen for hver virksomhed, som er omfattet af rapporteringskrav, skal sikre kvaliteten af de oplysninger, de rapporterer. Tilsynsmyndigheden vurderer på grundlag af myndighedens kendskab til virksomhedens miljøforhold og godkendelsens vilkår kvaliteten af PRTR-indberetningen, med hensyn til deres fuldstændighed, konsistens og troværdighed. Tilsynsmyndigheden udarbejder på baggrund heraf en digital udtalelse i it-indberetningssystemet. Hvis tilsynsmyndighedens udtalelse ikke indeholder bemærkninger vil data være ”godkendt” og automatisk overført til PRTR-databasen. Hvis tilsynsmyndighedens udtalelse indeholder bemærkninger (f.eks. om mangler eller fejl i data), får virksomheden automatisk besked herom via it-indberetningssystemet, og virksomheden skal herefter tilrette/berigtige data – i et forløb indtil tilsynsmyndigheden kan ”godkende” data. Tilsynsmyndigheden er enten kommunen eller ”Miljøstyrelsen Virksomheder”.

Hvis en virksomhed undlader i rette tid at indsende PRTR-indberetningen, eller mangler en PRTR-indberetning oplysninger i henhold til E-PRTR forordningen, så kan Miljøstyrelsen som tvangsmiddel pålægge virksomheden tvangsbøder.

PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer: 6 drivhusgasser, 11 andre gasser, 8 tungmetaller, 23 pesticider, 20 chlorerede organiske stoffer, 16 andre organiske stoffer samt 7 uorganiske stoffer.

EU har vurderet, at de 91 stoffer er miljømæssigt meget problematiske, hvorfor de er udvalgte og rapporteringspligtige. Hvis virksomhederne har udledninger af disse stoffer over tærskelværdierne, skal virksomheden angive disse.

Der findes regelsæt om indrapportering af miljødata fra virksomheder til myndighederne og om myndighedernes videre rapportering i mange internationale konventioner og EU-direktiver og -forordninger.

De forskellige regelsæt fastsætter, hvad der skal rapporteres (f.eks. virksomhedsaktivitetstype, rapporteringsperiode, stoffer, måleenheder, analysemetoder m.v.) og de er ikke nødvendigvis sammenfaldende fra direktiv og forordning til konvention og eller protokol.

For eksempel falder de danske listepunkter for godkendelsespligtige virksomheder ikke fuldstændig sammen med EU's IE-direktiv, og der er heller ikke fuldstændig overlap mellem IE-direktivet og E-PRTR-forordningens måde at afgrænse de forskellige virksomhedsaktiviteter.

Et andet eksempel er konventionen om langtransporterende grænseoverskridende luftforurening (LRTRAP, Long-Range Transboundary Air Pollution) med krav om samlede nationale opgørelser af udledninger for SOx, NOX og VOC, og ikke fra den enkelte virksomhed.

I forbindelse med EU's Emission Trading Scheme (ETS) angives mængden af CO2 uden biomasse, mens PRTR angiver CO2-udledningen som følge af fossile brændsler inkl. biomasse.

Der er således sammenhæng mellem de forskellige reguleringsmekanismer, men ikke nødvendigvis en form, som gør en direkte sammenligning mulig.

Der kan være flere årsager til, at der ikke ses data for alle virksomheder og for alle år i registret.

For årene efter 2015 (hvor de grønne regnskaber blev afskaffet) kan manglende data for en virksomhed skyldes, at virksomheden ikke har haft udledninger eller overførsler over tærskelværdierne i E-PRTR forordningen, og dermed ikke var pligtig til at indberette for det pågældende år. Det kan selvfølgelig også skyldes, at virksomheden ikke har indberettet som den skulle, hvilket dog må antages at være meget lidt sandsynligt.

Data fra de tidligere grønne regnskaber, som blev udfaset 2015, indgår også på denne hjemmeside. De grønne regnskaber eksisterede fra 1996 til 2015. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var ressortmyndighed fra 1996 til 2009, og de grønne regnskaber fra 1996 til og med 2008 kan hentes på www.cvr.dk.

I 2010 overtog Miljøstyrelsen ansvaret for offentliggørelsen af de grønne regnskaber, og da de grønne regnskaber var bagudrettede (virksomheden skulle først afgive et grønt regnskab, når regnskabsperioden er udløbet) har Miljøstyrelsen offentliggjort de grønne regnskaber fra og med 2009.

I forhold til PRTR-forordningen skal virksomhederne første gang indrapportere miljødata fra 2007, og hvert år fremefter, såfremt de har udledninger og overførsler over tærsklerne.

Forløberen for PRTR var EPER (European Pollution Emission Register). Dette register indeholdte også virksomheders udledninger til luft og vand, men for færre stoffer og ikke for affald. Efter reglerne i EPER skulle virksomhederne rapportere for 2001 og derefter hvert tredje år. I EPER-regi blev der dermed indberettet data for 2001 og 2004, hvorefter PRTR-forordningen erstattede EPER.

Der findes således miljødata for 2001, 2004 og 2007 og derefter for hvert år.

De parter, som har ratificeret PRTR-protokollen skal etablere et PRTR-register. Det betyder, at Danmark skal lave et register for danske virksomheder, og EU skal lave et samlet europæisk register. Det europæiske register, E-PRTR, er oprettet gennem E-PRTR-forordningen og kan findes på http://prtr.ec.europa.eu/.

Det danske PRTR-register på www.miljøoplysninger.dk offentliggør løbende PRTR-data efterhånden som tilsynsmyndighederne har ”godkendt” virksomhedernes indrapporteringer. Sædvanligvis er data endelige når de ligger på www.miljøoplysninger.dk, men i forbindelse med fremsendelse af samtlige danske E-PRTR data til EU foretager Miljøstyrelsen en supplerende kvalitetskontrol, og i den forbindelse opdager Miljøstyrelsen typisk enkelte fejl i indrapporteringerne, hvilket kan medføre nødvendig korrektion i miljødata på den danske PRTR hjemmeside.

Nationalstaterne skal senest 30. november hvert år fremsende E-PRTR data til EU for det forgangne år. Miljøstyrelsen har altid lagt vægt på åbenhed og ”visning af nyeste data”, hvilket er årsagen til, at PRTR data kan ses på den danske PRTR hjemmeside lang tid før, end data kan ses på EU`s PRTR hjemmeside. Det har dog den ulempe, at der i nogle få tilfælde vil kunne ske rettelser af data på den danske PRTR hjemmeside.

Hjemmesiden med det danske PRTR register på www.miljøoplysninger.dk indeholder forskellige data om stoffer, der giver en miljøpåvirkning, som ikke nødvendigvis er direkte sundhedsfarlig, men som kan have en negativ påvirkning af miljøet.

PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer: 6 drivhusgasser, 11 andre gasser, 8 tungmetaller, 23 pesticider, 20 chlorinerede organiske stoffer, 16 andre organiske stoffer samt 7 uorganiske stoffer. EU har vurderet, at de 91 stoffer er miljømæssigt meget problematiske, hvorfor de er udvalgte og rapporteringspligtige. Stoflisten (som findes under ”Fakta” på denne hjemmeside) giver en kort introduktion til de enkelte stoffer, herunder de miljømæssige og sundhedsmæssige påvirkninger.

Jævnfør reglerne om de tidligere grønne regnskaber, skulle virksomheder med væsentlige udledninger ud over PRTR-forordningens 91 stoffer også angive disse stoffer i deres grønne regnskab. For søgning efter således oplysninger, må Miljøstyrelsen henvise til de enkelte pdf filer fra de gamle grønne regnskaber, da ”ikke-standardiserede-data” ikke kan ses i datafelterne på www.miljøoplysninger.dk.

De væsentligste forskelle på PRTR-forordningen og PRTR-protokollen:

PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer, mens PRTR-protokollen indeholder 86 stoffer (de 5 ekstra stoffer er en pesticid, to chlorerede organiske stoffer og to ”andre organiske stoffer” – det svarer til stof nr. 87-91 i PRTR-forordningen)

PRTR-protokollen kræver at diffuse kilder angives i rumlig opløsning, mens PRTR-forordningen kun har krav om oplysning om eksisterende data (som findes hos EEA, det Europæiske Miljøagentur).